De unges Forbund
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
KJØBENHAVN
FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)
TRYKT HOS J. H. SCHULTZ
1869
1.utg: [2]
17de Maj. Aften. Folkefest. En Lund ved Hovedgaarden.
Musik og Dans i Baggrunden; brogede Lamper paa Træerne. I Midten, noget tillbage, en Talerstol; tillhøjre Indgang till et stort Beværtningstelt; foran samme et Bord med Bænke. Over paa den anden Side i Forgrunden et andet Bord, pyntet med Blomster og omgivet af Lænestole.Stor Folkemasse. Gaardbruger Lundestad, med Komitesløjfe i Knapphullet, staar paa Talerstolen. Værksforvalter Ringdal, ligeledes med Komitesløjfe, ved Bordet tillvenstre.
Komitesløjfe i Knapphullet, staar paa Talerstolen. Værksforvalter Ringdal, ligeledes med Komitesløjfe, ved Bordet tillvenstre.
LUNDESTAD
TILLHØRERNE
Hurra, Hurra, Hurra!
VÆRKSFORVALTER RINGDAL
idet Lundestad stiger ned
Og nu et Hurra for gamle Lundestad!
ENKELTE STEMMER
Hyss! Hyss!
Tillhørerne spreder sig. Proprietær Monsen, hans Søn Bastian, Sagfører Stensgaard og Bogtrykker Aslaksen trænger sig frem gjennem Sværmen.
MONSEN
Den Tale har han nu holdt i alle de Aar, jeg kan mindes. Kom saa her –!
STENSGAARD
Helle?
HIS: 13
MONSEN
RINGDAL
træder till
Undskyld, Herr Monsen, – det Bord er forbeholdt –
RINGDAL
For Kammerherrens.
RINGDAL
Nej, men vi kan vente dem hvert Øjeblik.
GAARDBRUGER LUNDESTAD
lægger Haanden paa Stolen
Nej, Bordet faar nu staa, som sagt er.
MONSEN
rejser sig
Kom, Herr Stensgaard; der er ligesaa god Plads derborte. (gaar over tillhøjre) Oppvarter! Hm, ingen Oppvarter heller. Det skulde nu Festkomiteen sørget for itide. Aa, Aslaksen, gaa ind og hent os fire Flasker Champagne. Forlang af den dyreste. Sig, Monsen betaler!
HIS: 14
Aslaksen gaar ind i Teltet; de tre øvrige sætter sig.
LUNDESTAD
gaar stillfærdigt over till dem og vender sig till Stensgaard
MONSEN
Nej, fortrydeligt –! Gudbevares! Langtfra det!
LUNDESTAD
fremdeles till Stensgaard
For det er jo slettikke mig personligt; det er Festkomiteen, som har besluttet –
Vi er jo her paa Kammerherrens Grund. Han har velvilligt overladt os baade Lunden og Haven for ikveld; og saa mente vi –
STENSGAARD
Vi sidder fortræffeligt her, Herr Lundestad, – naar vi blot faar sidde i Ro, – jeg mener, for Folkesværmen.
LUNDESTAD
venligt
Ja, ja; saa er det jo godt og vel altsammen. (gaar mod Baggrunden)
ASLAKSEN
fra Teltet
Nu kommer Oppvarteren strax med Vinen. (sætter sig)
HIS: 15
MONSEN
ASLAKSEN
OPPVARTEREN
bringer Champagne
Det var jo her, der blev bestillt –?
ASLAKSEN
Ja visst. Se saa; skjænk i!
OPPVARTEREN
skjænker i
Ja, det var jo for Deres Regning, Herr Monsen?
MONSEN
Altsammen; vær ganske rolig.
Oppvarteren gaar.
Naa, velkommen iblandt os, Herr Overretssagfører! Det glæder mig særdeles at ha’e gjort Deres Bekjendtskab; og jeg maa Sangermøder og andre Møder. Herr det almindelige Vel. Gid De nu rigtig med Liv og Lyst maatte gribe ind i, – hm, gribe ind i –
Overretssagfører! Det glæder mig særdeles at ha’e gjort Deres Bekjendtskab; og jeg maa HIS: 16
sige, det er en Ære for Distriktet, at slig en Mand, som De, slaar Dem ned her. Vi har læst saa meget om Dem i Aviserne, baade fra Sangermøder og andre Møder. Herr HU: 360
Sagfører Stensgaard, De har store Talegaver og De har Hjerte for det almindelige Vel. Gid De nu rigtig med Liv og Lyst maatte gribe ind i, – hm, gribe ind i –
ASLAKSEN
I de lokale Forholde.
MONSEN
Aa ja; i de lokale Forholde. Skaal for det!
De drikker.
STENSGAARD
Liv og Lyst skal det ikke skorte paa!
STENSGAARD
Nej, stopp; jeg har allerede i Forvejen –
De klinker og drikker igjen; under det følgende vedbliver Bastian flittigt at fylde Glassene.
HIS: 17
MONSEN
MONSEN
STENSGAARD
Men alt dette Uvæsen maatte der da kunne gjøres en Ende paa.
ASLAKSEN
STENSGAARD
Og Deres mange private Affærer vilde ikke være till Hinder, dersom Valget nu faldt paa Dem?
MONSEN
MONSEN
Jeg smigrer mig med, at Flertallet af den unge virkelystne Slægt –
DANIEL HEJRE
fra Teltet; nærsynet, spejder omkring og kommer nærmere
HIS: 19
DANIEL HEJRE
Der? Ved det Bord? Aa jo, saamæn! (sætter sig) Se, se! Champagne, tror jeg.
MONSEN
Ja. De drikker kanske et Glas med?
DANIEL HEJRE
MONSEN
Bastian, gaa ind og hent et.
BASTIAN
Aa, Aslaksen, gaa ind og hent et Glas.
Aslaksen gaar ind i Teltet. Taushed.
DANIEL HEJRE
Forhenværende, rettere sagt. Nu har jeg skillt mig ved det hele; er gaaet fra det, kan man gjerne sige. Ja, ikke Fallit! Det maa De Død og Pine ikke tro.
MONSEN
Drikk, drikk nu, mens det skummer.
DANIEL HEJRE
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Hvad for noget? I Forrettningssager er da vel Kammerherren en hæderlig Mand.
DANIEL HEJRE
Siger De det, unge Menneske? Hm; noksagt! (rykker nærmere) For en Snes Aar siden var jeg værd en Tønde Guld. Fik stor Formue efter min Fader. De har vel hørt Tale om min Fader? Mads Hejre? De Guld-Mads. Han var Skibsrheder; tjente ustyrtelige Penge i Licentz-Tiden; lod sine Vinduesposter og Dørstolper forgylde; havde Raad til det; noksagt; – derfor kaldte de ham Guld-Mads.
en Snes Aar siden var jeg værd en Tønde Guld. Fik stor Formue efter min Fader. De har vel hørt Tale om min Fader? HIS: 21
Ikke det? Gamle Mads Hejre? De 1.utg: 14
kaldte ham Guld-Mads. Han var Skibsrheder; tjente ustyrtelige Penge i Licentz-Tiden; lod sine Vinduesposter og Dørstolper forgylde; havde Raad til det; noksagt; – derfor kaldte de ham Guld-Mads.
ASLAKSEN
Forgyldte han ikke Skorstenspiberne ogsaa?
DANIEL HEJRE
Nej, det er bare en Avisløgn; – den oppstod længe forinden Deres Tid forresten. Men Hofstat med mig; – har De virkelig ikke hørt Tale om det? Hvad? – Og hvad har jeg ikke smidt væk till Kunster og Videnskaber? Og hvorledes har jeg ikke holdt unge Talenter frem?
Avisløgn; – den oppstod længe forinden Deres Tid forresten. Men HU: 363
Penge brugte han; og det har da jeg ogsaa gjort. En kostbar Rejse till London –; har De ikke hørt Tale om min Rejse till London? Førte formelig Hofstat med mig; – har De virkelig ikke hørt Tale om det? Hvad? – Og hvad har jeg ikke smidt væk till Kunster og Videnskaber? Og hvorledes har jeg ikke holdt unge Talenter frem?
ASLAKSEN
rejser sig
Takk for mig, mine Herrer!
MONSEN
Naa? Vil De gaa fra os?
ASLAKSEN
Ja, jeg vil røre lidt paa mig. (gaar)
DANIEL HEJRE
dæmpet
STENSGAARD
Virkelig? Har Aslaksen studeret?
MONSEN
Men De kom rent bort fra, hvad De vilde fortalt Herr Stensgaard om Kammerherren.
DANIEL HEJRE
BASTIAN
Naturligvis; alting gaar i Arv her.
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Og Deres Fader kjøbte?
DANIEL HEJRE
HIS: 23
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Ja, men højstærede Herr Hejre, det maatte De da kunnet forhindre.
DANIEL HEJRE
MONSEN
STENSGAARD
Deres Børn, siger De?
HIS: 24
DANIEL HEJRE
BASTIAN
Ja, det er jeg, Død og Pine!
DANIEL HEJRE
Ja, det gaar skammeligt till i det hele. Da man till Nytaar skulde have en Sparebankforstander, gik man Herr Monsen forbi og valgte et Subjekt splendide Vært aabenbart ikke har. Gjælder det et Tillidshverv i Kommunen; – ligedan! Aldrig Monsen; altid en, der nyder Tillid – hos Magthaverne. Naa; commune sufragium, som der staar i Romerretten; det vil sige, man lider Skibbrud i Kommunalfaget, Faer! Fy, for Pokker! Skaal!
Sparebankforstander, gik man Herr Monsen forbi og valgte et Subjekt HU: 365
med Forstand (hoster) med Forstand paa at holde Pungen lukket, – hvilket vor splendide Vært aabenbart ikke har. Gjælder det et Tillidshverv i Kommunen; – ligedan! Aldrig Monsen; altid en, der nyder Tillid – hos Magthaverne. Naa; commune sufragium, som der staar i Romerretten; det vil sige, man lider Skibbrud i Kommunalfaget, Faer! Fy, for Pokker! Skaal!
MONSEN
Takk! Men for at komme till noget andet, – hvorledes gaar det nu med Deres mange Processer?
DANIEL HEJRE
De er fremdeles under Forberedelse; jeg kan ikke sige Dem mere for Øjeblikket. Ja, hvilke Chikaner er jeg ikke udsatt Formandskabet for Forligelseskommissionen.
Chikaner er jeg ikke udsatt HIS: 25
for i den Anledning! I næste Uge blir jeg desværre nødt till at indkalde hele Formandskabet for Forligelseskommissionen.
BASTIAN
Er det sandt, som Folk siger, at De engang har indkaldt Dem selv for Forligelseskommissionen?
DANIEL HEJRE
DANIEL HEJRE
MONSEN
HIS: 26
DANIEL HEJRE
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Med Hensyn till Injurier?
Deres Tillgivelse, unge Mand! Den Harme, De føler, den gjør isandhed Deres Hjerte Ære. Jeg beder Dem glemme, at en Olding har siddet her og talt frimodigt om Deres fraværende Venner.
STENSGAARD
Fraværende Venner?
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Kammerherrens? Er det Kammerherrens, De kalder mine Venner?
HIS: 27
DANIEL HEJRE
BASTIAN
Visiter?
MONSEN
Hvad for noget?
MONSEN
Har De gjort Visiter hos Kammerherrens!
DANIEL HEJRE
DANIEL HEJRE
HIS: 28
STENSGAARD
till Monsen
Der er, Gud døde mig, noget opprørende i sligt! Der kommer den unge, tillidsfulde, uerfarne paa Livets Bane; oppsøger den prøvede Verdensmand i hans Hus; tyr till ham, der har sit paa det tørre, for at begjære, – noksagt! Verdensmanden slaar Døren i; man er ikke hjemme; – nej, man er aldrig hjemme, naar det gjælder, – noksagt! (udbrydende) Men det er jo den skammeligste Grovhed ovenikjøbet!
Gud døde mig, noget opprørende i sligt! Der kommer den unge, tillidsfulde, uerfarne paa Livets Bane; oppsøger den prøvede Verdensmand i hans Hus; tyr till ham, der har sit paa det tørre, for at begjære, – noksagt! Verdensmanden slaar Døren i; man er ikke hjemme; – nej, man er aldrig hjemme, naar det gjælder, – noksagt! (udbrydende) Men det er jo den skammeligste Grovhed ovenikjøbet!
STENSGAARD
Aa, lad nu den kjedelige Sag fare.
DANIEL HEJRE
Ikke hjemme! Han, som gaar der og siger: jeg er altid hjemme for skikkelige Mennesker!
STENSGAARD
Siger han det?
STENSGAARD
Jeg vil ikke vide, hvad De hørte igaar.
HIS: 29
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Rodhugger?
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
springer opp
Hvad for noget?
DANIEL HEJRE
Rodhugger og Lykkejæger, – eller Lykkejæger og Rodhugger; jeg tør ikke indestaa for hvorledes Ordene faldt.
STENSGAARD
Og det har De hørt paa?
DANIEL HEJRE
Jeg? Havde jeg været tillstede, Herr Sagfører Stensgaard, saa skulde De visselig ikke savnet det Forsvar, som De fortjener.
DANIEL HEJRE
DANIEL HEJRE
To Visiter og endda ingen Indbydelse –!
STENSGAARD
Rodhugger og Lykkejæger! Hvad skulde det sigte till?
Monsen og Bastian bort.
STENSGAARD
Hvad skulde det betyde, Herr Hejre?
DANIEL HEJRE
Kan virkelig ikke tjene Dem med noget Svar. – De lider? Deres Haand, unge Mand! Tillgiv, om jeg ved min Frimodighed har saaret Dem. Tro mig, De har endnu mange bittre Erfaringer at gjøre paa Livets Bane. De er ung; De er tillidsfuld og godtroende. Det er smukt; det er rørende saagar; men, men, Godtroenhed er Sølv; Verdenserfaring er Guld; – det er et Ordsprog af min egen Oppfindelse, Faer! Gud være med Dem!
HIS: 31
– Godtroenhed er Sølv; Verdenserfaring er Guld; – det er et Ordsprog af min egen Oppfindelse, Faer! Gud være med Dem!Daniel Hejre gaar.
ANDERS LUNDESTAD
ved Talerstolen, slaar till Lyd
Herr Værksforvalter Ringdal har Ordet!
STENSGAARD
raaber
Herr Lundestad, jeg forlanger Ordet!
LUNDESTAD
Siden!
STENSGAARD
Nej, nu! Strax!
RINGDAL
paa Talerstolen
Ærede Forsamling! I dette Øjeblik har vi den Ære at se i vor Midte Manden med det varme Hjerte og den aabne Haand, – han, som vi i en lang Aarrække har vant os till at se op till, som till en Fader; han, som altid er rede till Raad, som till Daad; han, hvis Dør aldrig er stængt for noget hæderligt Medlem af vort Samfund; han, han –; vor ærede Hædersgjæst ynder ikke lange Taler, og derfor, en Skaal og et Hurra for Kammerherre Brattsberg og hans Familje! De leve! Hurra!
Midte Manden med det varme Hjerte og den aabne Haand, – han, som vi i en lang Aarrække har vant os till at se op till, som till en Fader; han, som altid er rede till Raad, som till Daad; han, hvis Dør aldrig er stængt for noget hæderligt Medlem af vort Samfund; han, han –; vor ærede Hædersgjæst ynder ikke lange Taler, og derfor, en Skaal og et Hurra for Kammerherre Brattsberg og hans Familje! De leve! Hurra!
HIS: 32
MÆNGDEN
Hurra! Hurra! Hurra!
Stormende Jubel; man omringer Kammerherren, som takker og trykker de nærmestes Hænder.
STENSGAARD
Faar jeg nu Ordet?
STENSGAARD
springer opp paa Bordet
Jeg bygger min egen Talerstol!
DE UNGE
stimler om ham
Hurra!
FJELDBO
Sagfører Stensgaard.
KAMMERHERREN
Naa, han!
STENSGAARD
HIS: 33
ASLAKSEN
Nej!
STENSGAARD
DE UNGE
Hurra for Friheden!
STENSGAARD
MÆNGDEN
under stigende Jubel
Hurra!
HIS: 34
STENSGAARD
Ikke mere disse golde kisteklædte Festmøder! En gylden, en daadstung Grøde skal skyde frem af vore Syttende-Maj-Lag herefter. Maj! Det er jo Spiretiden; det er Aarets unge svulmende Jomfrumaaned. Till 1ste Juni blir det netopp to Maaneder siden jeg satte mig ned her iblandt jer. Og hvad har jeg ikke set af Storhed og af Smaahed, af styggt og af vakkert her!
kisteklædte Festmøder! En gylden, en daadstung Grøde skal skyde frem af vore Syttende-Maj-Lag herefter. Maj! Det er jo Spiretiden; det er Aarets unge svulmende Jomfrumaaned. Till 1ste Juni blir det netopp to Maaneder siden jeg satte mig ned her iblandt jer. Og hvad har jeg ikke set af Storhed og af Smaahed, af styggt og af vakkert her!
KAMMERHERREN
Hvad er det egentlig han taler om, Doktor?
FJELDBO
Bogtrykker Aslaksen siger, det er om de lokale Forholde.
Jeg har set Evner glimte og glittre nede i Folket. Men jeg har ogsaa set den Fordærvelsens Aand, som ligger knugende over Evnerne og holder dem nede i det lave. Ja, jeg har set unge, varme, tillidsfulde Hjerter storme till Møde, – men ogsaa dem, som stængte Døren for sig!
THORA
O, Gud!
KAMMERHERREN
Hvad mener han med det?
STENSGAARD
HIS: 35
MÆNGDEN
Hurra! Hurra for 17de Maj!
THORA
Kom, Faer –!
FJELDBO
hurtigt
Aa, det er om – (hvisker et Par Ord)
KAMMERHERREN
Aha! Nej, gjør han virkelig?
MANGE STEMMER
Ja! Ja!
STENSGAARD
HIS: 36
KAMMERHERREN
Bravo! (till Doktoren) Pengesækken, sagde han; altsaa dog virkelig –!
STENSGAARD
MÆNGDEN
Hurra!
STENSGAARD
Man har slængt mig et haanligt Bravo i Ansigtet her ikveld –
KAMMERHERREN
Nej!
STEMMER
Tal! Mere! Mere!
HIS: 37
STENSGAARD
Han bæres ind i Teltet under stormende Jubel.
MADAM RUNDHOLMEN
tørrer Øjnene
Aa nej, for en Mund der sidder paa det Menneske! Kunde en ikke gjerne kysse ham, Herr Hejre?
DANIEL HEJRE
Nej, kysse ham, det vilde jeg dog ikke.
MADAM RUNDHOLMEN
Nej, De! Det tror jeg nok.
DANIEL HEJRE
Vilde De kanske kysse ham, Madam Rundholmen?
Hun gaar ind i Teltet; Daniel Hejre ligesaa.
Spøgelse, – og Drage, – og Pengesækk! Det var forskrækkelig grovt. Men vel tillpass!
LUNDESTAD
nærmer sig
Det gjør mig rigtig inderlig ondt, Herr Kammerherre –
HIS: 38
KAMMERHERREN
FJELDBO
Ja saa?
THORA
Visiten, mener Du –?
KAMMERHERREN
To Visiter. Det er sandelig Lundestads Skyld; han havde skildret mig ham, som en Lykkejæger og som – som noget, jeg ikke husker. Naa, heldigvis kan jeg bøde paa det.
THORA
Hvorledes –?
KAMMERHERREN
Kom, Thora; vi vil endnu iaften –
THORA
sagte
Hyss!
Har man forløbet sig, saa faar man gjøre det godt igjen; det er simpel Skyldighed. God Natt, Doktor! Saa fik jeg dog beredt mig idag.
forløbet sig, saa faar man gjøre det godt igjen; det er simpel Skyldighed. God Natt, Doktor! Saa fik jeg dog HIS: 39
en fornøjelig Stund. Det er mere, end De har beredt mig idag.
FJELDBO
Jeg, Herr Kammerherre?
KAMMERHERREN
Aa ja, ja, ja; – baade De og andre –
KAMMERHERREN
Kammerherren og Thora gaar ud tillvenstre; Fjeldbo ser tankefuld efter dem.
FJELDBO
Hvad gaar løs?
ASLAKSEN
Han stifter Forbundet. Det er næsten stiftet.
LUNDESTAD
har nærmet sig, sagte
Skriver der sig mange ind?
HIS: 40
ASLAKSEN
LUNDESTAD
Puh; dette her har været en varm Dag.
LUNDESTAD
Tror De Kammerherren blev meget vred?
FJELDBO
Aa, slettikke; det saa De jo. Men hvad siger De om det nye Forbund?
LUNDESTAD
Hm; jeg siger ingenting. Hvad skal en vel sige?
FJELDBO
Men det er jo Begyndelsen till en Kamp om Magten her i Distriktet.
FJELDBO
Og en Mand, som vil frem.
HIS: 41
LUNDESTAD
Ungdommen vil altid frem. Jeg vilde ogsaa frem, da jeg var ung; der er ingenting at sige paa det. Men en kunde kanske gaa indenfor Døren –
DANIEL HEJRE
fra Teltet
DANIEL HEJRE
LUNDESTAD
En faar vel Lov till at høre; jeg skal holde mig stille. (gaar ind)
DANIEL HEJRE
FJELDBO
Men sig mig, Herr Hejre, hvad kan det egentlig interessere Dem?
DANIEL HEJRE
Interessere mig? Jeg er ingen interesseret Mand, Herr Doktor! Naar jeg fryder mig, saa er det paa mine Medborgeres Gudbevares, for mig kan det være ligegyldigt; jeg siger, som Stortyrken sagde om Kejseren af Østerrig og Kongen af Frankrig: Det er mig det samme, enten Svinet æder Hunden eller Hunden Svinet. (ud i Baggrunden tillhøjre)
HIS: 42
Vegne. Her vil blive Liv, Indhold, Stoff! For mig personligt, – Gudbevares, for mig kan det være ligegyldigt; jeg siger, som Stortyrken sagde om Kejseren af Østerrig og Kongen af Frankrig: Det er mig det samme, enten Svinet æder Hunden eller Hunden Svinet. (ud i Baggrunden tillhøjre)
MÆNGDEN
i Teltet
Gud velsigne Dem og alle Mennesker! (med taarekvalt Stemme) Uf, Doktor, jeg kjender mig saa stærk ikveld. Jeg maa gjøre noget!
Stensgaard kommer ud fra Teltet, uden Hatt og i stærk Bevægelse.
STENSGAARD
Kjære Fjeldbo, er det dig?
STENSGAARD
Naturligvis; men –
HIS: 43
FJELDBO
STENSGAARD
FJELDBO
Nu skal vi høre!
FJELDBO
Du ogsaa! Jeg med; jeg med!
STENSGAARD
STENSGAARD
Takk! Vær trofast og sand. Jeg skal være det. – Ja, er det ikke en usigelig Lykke, saaledes at kryste dem i Favn allesammen, græde og bede dem om Forladelse, fordi Gud har været saa partisk at give mig mere end dem.
HU: 376
kunne rive dem med sig, alle de mange? Maa en ikke blive god af Takknemmelighed? Og HIS: 44
hvorledes maa en ikke elske alle Mennesker? Jeg synes, jeg kunde kryste dem i Favn allesammen, græde og bede dem om Forladelse, fordi Gud har været saa partisk at give mig mere end dem.
FJELDBO
stille
Ja; saa usigelig meget kan den enkelte faa. Ikke et Kryb, ikke et grønt Blad langs Vejen kunde jeg træde paa ikveld.
STENSGAARD
Du?
STENSGAARD
FJELDBO
Ja, men sig mig nu, – hvad skal saa videre bygges – imorgen, og alle Ugedage?
STENSGAARD
Bygges? Først gjælder det at rive ned. – Du, Fjeldbo, jeg har engang drømt, – eller kanske jeg saa det; dog nej, jeg drømte; men saa levende! Jeg syntes der var kommen Dommedag over Jorden. Jeg kunde se hele Rundingen af den. Ingen Sol var der; kun et gult Uvejrslys. Der gik en Storm; den strøg fra Vest og strøg alting med sig; først strøg den vissent Løv, saa Rigsæbler. Aa, der kom Hundreder efter Hundreder af alle Slags, og ingen vidste, hvad det gjaldt; men Da blev der svaret: en Røst talte, og denne ene Røst gav slig Gjenlyd, at Stormen vaktes!
Først gjælder det at rive ned. – Du, Fjeldbo, jeg har engang drømt, – eller kanske jeg saa det; dog nej, jeg drømte; men saa levende! Jeg syntes der var kommen Dommedag over Jorden. Jeg kunde se hele Rundingen af den. Ingen Sol var der; kun et gult Uvejrslys. Der gik en Storm; den strøg fra Vest og strøg alting med sig; først strøg den vissent Løv, saa HIS: 45
strøg den Mennesker; – men de holdt sig paa Benene endda. Kapperne slog tætt ind om dem, saa de foer som siddende i Flugten. Først saa de ud som Borgerfolk, der løber efter sine Hatte i Blæst; men da de kom nærmere, saa var det Kejsere og Konger; og det, de løb efter og greb efter, og som de altid var nærved at naa, men aldrig naade, det var Kroner og Rigsæbler. Aa, der kom Hundreder efter Hundreder af alle Slags, og ingen vidste, hvad det gjaldt; men HU: 377
mange jamred og spurgte: hvorfra er den dog kommen, denne forfærdelige Storm? Da blev der svaret: en Røst talte, og denne ene Røst gav slig Gjenlyd, at Stormen vaktes!
STENSGAARD
Aa engang, – jeg erindrer ikke; for flere Aar siden.
FJELDBO
STENSGAARD
FJELDBO
Hør, kjære Stensgaard, du skal standse og tænke dig om. Du vil være Røsten, siger du. Godt! Men hvor vil du være Røsten? Her i Fogderiet? Eller, hvis det kommer højt, her i Amtet! Og hvem skal være Gjenlyden, der slaar, saa Stormen vækkes? Jo, Folk, som Proprietær Monsen og Bogtrykker Aslaksen og Storthingsfuldmagt. Hvad blir saa det hele? Det blir, hvad syntes først i Drømmen, – Spidsborgere i Blæst.
Fogderiet? Eller, hvis det kommer højt, her i Amtet! Og hvem skal være Gjenlyden, der slaar, saa Stormen vækkes? Jo, Folk, som Proprietær Monsen og Bogtrykker Aslaksen og HIS: 46
det fedryggede Geni, Herr Bastian. Og istedet for de flygtende Kejsere og Konger vil vi faa se Gaardbruger Lundestad, som løber efter sin Storthingsfuldmagt. Hvad blir saa det hele? Det blir, hvad syntes først i Drømmen, – Spidsborgere i Blæst.
STENSGAARD
I den nærmeste Nærhed, ja! Men ingen ved, hvor langt et Uvejr slaar.
FJELDBO
FJELDBO
STENSGAARD
Jeg taaler ikke et Ord mere! Ikke et eneste Ord, som fornærmer mine Venner!
FJELDBO
Se tillbunds i dig selv, Stensgaard! Er Herr Mons Monsen virkelig din Ven?
HIS: 47
STENSGAARD
Proprietær Monsen har med al Velvilje aabnet sit Hus for mig –
STENSGAARD
STENSGAARD
FJELDBO
STENSGAARD
Hør, Fjeldbo, nu kommer igjen Bundfaldet opp i dig. Kan du da aldrig holde dig fri for dette skidenfærdige i Tankegangen?
Bundfaldet opp i dig. Kan du da aldrig holde dig fri for dette skidenfærdige i Tankegangen? HIS: 48
Hvorfor altid forudsætte enten usle eller latterlige Bevæggrunde? Aa, du mener det ikke! Nu ser du saa trofast ud igjen. Jeg vil sige dig det bedste, det rette Kjernepunkt. Kjender du Ragna?
STENSGAARD
Og hvad siger du saa om hende?
Aa, du skulde se hende i Hjemmet. Hun har ingen anden Tanke end de to smaa Søskende. Og hvorledes skal hun ikke have plejet sin Moder! Du ved, Moderen var sindssyg de sidste Aar, hun levede.
FJELDBO
HIS: 49
STENSGAARD
FJELDBO
Ja, man har fortalt det.
STENSGAARD
Det hele Forhold var en Skuffelse. Jeg maatte bryde det; det var bedst for alle Parter. Du kan tro, jeg har lidt nok under den Sag; jeg har følt mig pint og knuget –. Naa, Gudskelov, nu er jeg ude af det; det var ogsaa min Grund till at flytte bort.
FJELDBO
Og ligeover for Ragna Monsen er du sikker paa dig selv?
STENSGAARD
Ja, det er jeg, du! Her er ingen Fejltagelse mulig.
FJELDBO
FJELDBO
HIS: 50
STENSGAARD
FJELDBO
En forbandet triviel Vej.
STENSGAARD
Fjeldbo, jeg er ærgjærrig; det ved du godt. Jeg maa frem i Verden. Naar jeg tænker paa, at jeg er tredive Aar, og endnu staar ved Begyndelsen, saa kjender jeg Samvittighedens Tænder i mig.
FJELDBO
Ja, men det er ikke dens Visdomstænder.
STENSGAARD
FJELDBO
STENSGAARD
HIS: 51
STENSGAARD
Lad være, siger jeg! Hvad Rett har du till at bryde ind i min Lykke? Tror du ikke jeg er ærlig kanske?
STENSGAARD
Mellemgrunden.
HU: 381
Frøken Brattsberg, Frøken Monsen og Kandidat Helle fra Venstre gaar over Pladsen i Mellemgrunden.
KANDIDAT HELLE
till Frøken Brattsberg
Se der, Frøken; der staar netopp Sagfører Stensgaard.
THORA
Ja, saa følger jeg ikke længere. Godnatt, Ragna! Godnatt; Godnatt!
HELLE og FRØKEN MONSEN
Godnatt; Godnatt!
De gaar ud tillhøjre.
Jeg er Jernværksejer Brattsbergs Datter. Jeg har et Brev till Dem fra Faer.
HIS: 52
STENSGAARD
Till mig –?
THORA
Vær saa god; her er det. (vil gaa)
FJELDBO
Faar jeg ikke Lov at følge?
THORA
Nej Takk; følg ikke. Godnatt! (ud till Venstre)
STENSGAARD
læser ved en Papirlygte
Hvad for noget?
FJELDBO
Men, kjære, – hvad skriver Kammerherren?
STENSGAARD
brister i Latter
Det havde jeg dog ikke ventet!
FJELDBO
Men sig mig da –?
STENSGAARD
Kammerherre Brattsberg er en ynkelig Karl.
Usel; usel! Sig det igjen till hvem du vil. Naa, lad forresten være. (gjemmer Brevet) Det blir imellem os!
HIS: 53
Forsamlingen kommer ud af Teltet.
PROPRIETÆR MONSEN
Herr Formand! Hvor er Herr Stensgaard?
MÆNGDEN
Der staar han! Hurra!
LUNDESTAD
Herr Overretssagføreren har glemt sin Hatt. (rækker ham den)
MONSEN
Og saa husker vel Medlemmerne, at imorgen samles vi paa Storli hos mig for at –
STENSGAARD
Imorgen? Nej, det var jo ikke imorgen –?
STENSGAARD
Nej, imorgen kan jeg sandelig ikke godt –. Jeg skal se i overmorgen eller Dagen derefter. Naa, Godnatt, mine Herrer; hjertelig Takk for idag, og Hurra for Fremtiden!
STENSGAARD
Takk; Takk! De maa endelig ikke –
ASLAKSEN
Vi følger Dem allesammen.
STENSGAARD
Lad gaa. Godnatt, Fjeldbo; ja, for du følger vel ikke?
FJELDBO
Nej. Men det vil jeg sige dig, at hvad du yttred om Kammerherre Brattsberg –
STENSGAARD
Hyss, hyss; det var overdrevet i Udtrykket. En Streg over det! – Naa ja, mine ærede Venner, vil I være med, saa kom; jeg gaar i Spidsen.
BASTIAN
Sangere! Stem i! Noget rigtig fædrelandsk!
En Folkesang spilles og synges. Toget marcherer ud till Højre i Baggrunden.
HIS: 55
FJELDBO
till Lundestad, som er bleven tillbage
Et stadseligt Følge.
FJELDBO
Og hvor gaar saa De, Herr Lundestad?
LUNDESTAD
Jeg? Jeg gaar hjem og lægger mig.
Han hilser og gaar. Doktor Fjeldbo blir alene tillbage.
Teppet falder.
HIS: 56
Havestue hos Kammerherrens. Elegante Møbler, Pianoforte, Blomster og skjeldne Planter. Indgangsdør i Baggrunden. Paa venstre Side Dør till Spisesalen; tillhøjre flere aabne Glasdøre ud till Haven.Bogtrykker Aslaksen staar ved Indgangsdøren. En Pige er ifærd med at bære et Par Frugtskaaler ind tillvenstre.
PIGEN
Ja, men De hører jo, Selskabet sidder tillbords endnu. De maa komme igjen siden.
ASLAKSEN
Nej, faar jeg saa heller Lov till at vente?
PIGEN
Ja, hvis De heller vil det. De kan sætte Dem der saalænge.
Hun gaar ind i Spisesalen. Aslaksen sætter sig ved Døren. Opphold. Doktor Fjeldbo kommer fra Baggrunden.
FJELDBO
Naa, Goddag, Aslaksen; er De her?
PIGEN
kommer tillbage
Aa, hvor sent Doktoren kommer!
PIGEN
Baade Kammerherren og Frøkenen har spurgt saa meget efter Dem.
FJELDBO
Saa de har det?
PIGEN
Ja, de er snart færdige.
Hun gaar ud i Baggrunden.
ASLAKSEN
lidt efter
HIS: 59
FJELDBO
Hm. Men sig mig, – det er nogen, De venter paa?
FJELDBO
Og hjemme staar det taaleligt till? Deres Kone –?
FJELDBO
Og den næstældste?
ASLAKSEN
FJELDBO
Lad mig se paa Dem, Aslaksen!
ASLAKSEN
Naa; hvad vil De se?
FJELDBO
Idag har De drukket.
ASLAKSEN
Det gjorde jeg igaar ogsaa.
FJELDBO
Igaar; ja, det fik endda saa være; men idag og –
HIS: 60
ASLAKSEN
End de derinde da? Jeg synes de ogsaa drikker.
FJELDBO
FJELDBO
Nej, Vorherre har valgt for Dem.
ASLAKSEN
Nej, det har han ikke. Det er Mennesker, som har valgt. Daniel Hejre valgte, da han tog mig ud af Trykkeriet og satte mig till at studere. Og Kammerherre Brattsberg valgte, da han ruinerte Daniel Hejre, saa jeg maatte gaa tillbage till Trykkeriet igjen.
FJELDBO
Nu taler De mod bedre Vidende. Kammerherre Brattsberg har aldrig ruineret Daniel Hejre; Daniel Hejre ruinerte sig selv.
ASLAKSEN
HIS: 61
FJELDBO
Det er styggt, hvad De der siger. Daniel Hejre tog sig dog visst af Dem i den bedste Mening.
ASLAKSEN
Ja, hans gode Mening kan sgu’ lidet hjælpe mig. – Derinde, hvor de nu sidder og klinker og drikker Skaaler, der sad jeg ogsaa; var som en af de andre; var fint oppPytt! Hvor længe var Jeppe i Paradis? Knald og Fald; ud af det igjen; – hele Herrligheden faldt i Fisk, som vi siger i Trykkeriet.
sgu’ lidet hjælpe mig. – Derinde, hvor de nu sidder og klinker og drikker Skaaler, der sad jeg ogsaa; var som en af de andre; var fint opp1.utg: 50
klædt –! Det var vel noget for mig, det; for mig, som havde læst saa mangt, og som havde tørstet saa længe efter at faa Del i alt det, som herrligt er i Verden. Jo, Pytt! Hvor længe var Jeppe i Paradis? Knald og Fald; ud af det igjen; – hele Herrligheden faldt i Fisk, som vi siger i Trykkeriet.
ASLAKSEN
FJELDBO
Naa; jeg vil visselig ikke gaa haardt irette med Dem –
ASLAKSEN
Nej, det gjør De ogsaa Rett i. – Det er et underligt Røre! Daniel Hejre og Forsynet og Kammerherren og Skjæbnen og Omstændighederne – og jeg selv ogsaa! Jeg har tidt tænkt paa at klare det ud fra hinanden og skrive en Bog om det; men det indfiltret at – (skotter mod Døren tillvenstre) Se saa; nu gaar de fra Bordet.
Forsynet og Kammerherren og Skjæbnen og Omstændighederne – og jeg selv ogsaa! Jeg har tidt tænkt paa at klare det ud fra hinanden og skrive en Bog om det; men det HIS: 62
er saa forbandet indfiltret at – (skotter mod Døren tillvenstre) Se saa; nu gaar de fra Bordet.Selskabet, Damer og Herrer, gaar under munter Samtale fra Spisesalen ud i Haven. Mellem Gjæsterne er Sagfører Stensgaard med Thora under den venstre og Selma under den højre Arm. Doktor Fjeldbo og Bogtrykker Aslaksen staar oppe ved Døren i Baggrunden.
Ja, jeg er jo fremmed her; Damerne faar sige, hvor jeg skal føre Dem hen.
SELMA
Ud i det fri; De maa se Haven.
STENSGAARD
O ja, det skulde være dejligt! (ud gjennem den forreste Glasdør tillhøjre)
FJELDBO
Men i Guds Navn, det var jo Stensgaard!
ASLAKSEN
Daniel Hejre og Erik Brattsberg kommer fra Spisesalen.
DANIEL HEJRE
HIS: 63
ERIK BRATTSBERG
DANIEL HEJRE
Ak, ak; det er en sand Fryd at se sine Penge saa vel anvendte!
ERIK BRATTSBERG
Hvorledes? (leende) Naa; ja, ja vel, ja!
De gaar ud i Haven.
FJELDBO
De skal tale med Stensgaard, siger De?
FJELDBO
I Forrettninger?
ASLAKSEN
Forstaar sig; Festberettningen i Bladet –
FJELDBO
Ja, ved De hvad, – saa maa De vente derude saalænge –
ASLAKSEN
Ude i Gangen?
FJELDBO
HIS: 64
ASLAKSEN
Kammerherre Brattsberg, Gaardbruger Lundestad, Værksforvalter Ringdal og et Par andre Herrer fra Spisesalen.
Det skulde jeg ogsaa mene. Naa, der har vi da Doktoren! Og med en tom Mave sandsynligvis?
FJELDBO
KAMMERHERREN
Se, se; gjør De det? Det skulde De dog ikke gjøre før Tiden.
FJELDBO
Hvorledes? De tager det da vel ikke ilde opp? De har jo selv tilladt mig –
HIS: 65
KAMMERHERREN
FJELDBO
Men, Herr Kammerherre!
LUNDESTAD
Nej, jeg forsikkrer –
KAMMERHERREN
FJELDBO
Det mærkede jeg allerede igaaraftes.
LUNDESTAD
Tænk, han vil endelig, at jeg skal have kaldt Herr Stensgaard for en Lykkejæger og sligt noget!
FJELDBO
Aa, Pytt; Herr Lundestad; om nu saa var? Men undskyld; jeg maa ned og hilse paa Husets Damer. (gaar ud tillhøjre)
Hvorledes hænger det dog sammen, at Sagfører Stensgaard kommer her?
RINGDAL
Ja, sig De mig det. Han stod ikke paa Listen fra først af.
LUNDESTAD
Altsaa bagefter? Efter den Tilltale, Kammerherren fik igaar –?
RINGDAL
Ja, kan De skjønne sligt?
LUNDESTAD
Skjønne det? Aa jo; aa jo.
De gaar samtalende opp mod Baggrunden og derpaa ud i Haven; paa samme Tid kommer Selma og Stensgaard frem i den forreste Havedør.
SELMA
Jo, vil De nu se; der borte over Trætoppene skimter vi baade Kirketaarnet og hele den øverste Del af Byen.
STENSGAARD
Ja virkelig; det havde jeg ikke troet.
HIS: 67
SELMA
Synes De ikke Udsigten heroppefra er dejlig?
STENSGAARD
Alting er dejligt her; Haven og Udsigten og Solskinnet og Menneskene! O, du gode Gud, hvor det altsammen er dejligt! Og her boer De hele Sommeren?
SELMA
Nej, ikke jeg og min Mand; vi kommer og gaar. Vi har et stort prægtigt Hus inde i Byen, meget prægtigere end her; ja, De skal nok faa se det.
STENSGAARD
Og Deres Familje boer kanske ogsaa i Byen?
SELMA
Familje? Hvem skulde den Familje være?
STENSGAARD
Ja, jeg vidste ikke –
SELMA
Vi Eventyrprinsesser har ingen Familje.
STENSGAARD
En Hex, ja! Og De er altsaa Prinsesse?
ERIK BRATTSBERG
fra Haven
Naa, endelig finder man da den lille Frue!
SELMA
Ja, Fruen fortæller Herr Stensgaard sit Levnetsløb.
ERIK BRATTSBERG
Se, se; og hvad Figur spiller Ægtemanden i Fruens Levnetsløb?
SELMA
Prins, naturligvis. (till Stensgaard) De ved, der kommer altid en Prins og løser Trolddommen, og saa er alting godt og vel, og saa er der Glæde og Gratulation i Verden, og saa er Eventyret ude.
STENSGAARD
Aa; det var for kort.
SELMA
Ja kanske, – paa en Maade.
Men ud af det Eventyr spandt der sig et nyt, og der blev Prinsessen Dronning!
HIS: 69
SELMA
Paa samme Vilkaar, som de rigtige Prinsesser?
ERIK BRATTSBERG
Hvilke Vilkaar?
SELMA
De maa udenlands; bort till et fremmed Rige.
ERIK BRATTSBERG
En Cigar, Herr Stensgaard?
STENSGAARD
Takk; ikke nu.
Doktor Fjeldbo og Thora fra Haven.
SELMA
imod dem
Kjære Thora, er du der! Du er da vel ikke syg?
THORA
Jeg? Nej.
THORA
Nej, jeg forsikkrer dig –
SELMA
Snakk; lad mig føle! Du brænder. Kjære Doktor, tror De ikke den Hede gaar over?
SELMA
Nej, den jævne Middelvarme, – saa siger min Mand ogsaa.
KAMMERHERREN
kommer fra Haven
Hele Familjen samlet i fortrolig Klynge? Det er just ikke meget høfligt mod Gjæsterne.
THORA
Kjære Faer, nu skal jeg strax –
Hun gaar ud i Haven.
ERIK BRATTSBERG
byder Selma Armen
Har Fruen noget imod –?
SELMA
Kom!
Begge ud tillhøjre.
HIS: 71
KAMMERHERREN
ser efter dem
At faa de to skillt ad, det er nu ikke till at tænke paa.
KAMMERHERREN
KAMMERHERREN
FJELDBO
Ja, vel; Stensgaard, skal kanske vi to –?
KAMMERHERREN
Aa nej, kjære, – derude gaar min gamle Ven, Hejre –
FJELDBO
Ja, han regner sig ogsaa for hjemme her.
HIS: 72
FJELDBO
Naa, vi to skal slaa os sammen og prøve vort bedste. (gaar ud i Haven)
Herr Kammerherren nævnte Daniel Hejre. Jeg maa sige, jeg blev forundret over at se ham her.
KAMMERHERREN
Gjorde De det? Herr Hejre og jeg er Skolekammerater og Ungdomsvenner. Vi har desuden stødt sammen i saamange Livsforholde –
KAMMERHERREN
Hm!
STENSGAARD
KAMMERHERREN
STENSGAARD
Jeg beer meget om Forladelse –!
HIS: 73
KAMMERHERREN
STENSGAARD
Ja, det paastod han rigtignok; men jeg troede ikke, at –
KAMMERHERREN
Musiklærer, ja! Han kom hertill for en hel Del Aar siden. En Musikers Kaar er, som De ved, i Regelen ikke de bedste; og hans Livsvaner er vel heller ikke altid till Fromme for –; naa, Herr Hejre har stedse været en Talentjæger; han tog sig af Barnet, fik hende sendt till Berlin; og da saa Faderen var død og Hejres Formuesforfattning havde forandret sig, kom hun tillbage till Kristiania, hvor hun naturligvis snart blev opptagen i de bedste Kredse. Derved, ser De, blev der en Mulighed for at hun og min Søn kunde støde sammen.
hertill for en hel Del Aar siden. En Musikers Kaar er, som De ved, i Regelen ikke de bedste; og hans Livsvaner er vel heller ikke altid till Fromme for –; naa, Herr Hejre har stedse været en Talentjæger; han tog sig af Barnet, fik hende sendt till Berlin; og da saa Faderen var død og Hejres Formuesforfattning havde forandret sig, kom hun tillbage till Kristiania, hvor hun naturligvis snart blev opptagen i de bedste Kredse. Derved, ser De, blev der en Mulighed for at hun og min Søn kunde støde sammen.
STENSGAARD
Ja, paa den Vis har gamle Daniel Hejre rigtignok været et Redskab –
Saaledes griber det ene ind i det andet her i Livet. Redskaber, det er vi allesammen; De ogsaa; det vil da sige, et nedbrydende –
STENSGAARD
Aa, Herr Kammerherre, jeg beer Dem; jeg er ganske skamfuld –
KAMMERHERREN
Skamfuld?
STENSGAARD
Ja, det var i højeste Grad upassende –
KAMMERHERREN
Mod Formen kunde der maaske være et og andet at indvende; men Meningen var god. Og det vil jeg bede Dem om: naar De herefter har noget paa Hjerte, saa kom till mig; tal aabent med mig, ærligt og ligefrem. Ser De, vi vil jo dog alle det bedste; det er jo min Pligt –
STENSGAARD
Og De tillader, at jeg taler aabent med Dem?
KAMMERHERREN
Ja, det ved Gud, jeg gjør. Tror De ikke, jeg længe har set, at Livet her paa visse Hold har taget en Rettning, som er alt andet end ønskelig? Men hvad skulde jeg gjøre? I højsalig Kong Carl Johans Tid levede jeg for det meste i Stokholm. Nu er jeg gammel; det er desuden min Natur imod at bryde Røre. De derimod, Herr Stensgaard, De har alle Betingelser; derfor vil vi holde sammen.
I højsalig Kong Carl Johans Tid levede jeg for det meste i Stokholm. Nu er jeg gammel; det er desuden min Natur imod at bryde HU: 393
frem med Reformer, eller at blande mig personligt ind i hele dette HIS: 75
offentlige Røre. De derimod, Herr Stensgaard, De har alle Betingelser; derfor vil vi holde sammen.Værksforvalter Ringdal og Daniel Hejre fra Haven.
RINGDAL
Og jeg siger Dem, det maa være en Misforstaaelse.
DANIEL HEJRE
Ja saa? Det var løjerligt! Jeg skulde misforstaa mine egne Ører?
KAMMERHERREN
Noget nyt, Hejre?
DANIEL HEJRE
Ikke andet, end at Anders Lundestad er ifærd med at gaa over till Storlipartiet.
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Og det har De fra hans egen Mund?
HIS: 76
DANIEL HEJRE
Ja saamæn; han forkyndte den vigtige Begivenhed midt i en lyttende Klynge dernede; he-he!
KAMMERHERREN
Men, min gode Ringdal, hvorledes kan dette hænge sammen?
KAMMERHERREN
Han og Ringdal gaar ned i Haven.
DOKTOR FJELDBO
fra den bageste Havedør
Er Kammerherren gaaet ud?
DANIEL HEJRE
Hyss; de vise skal holde Raad! Stor Nyhed, Doktor! Lundestad frasiger sig Storthingshvervet.
STENSGAARD
Ja, kan du begribe det?
DANIEL HEJRE
HIS: 77
STENSGAARD
Tror De virkelig, det er vort Forbund –?
DANIEL HEJRE
FJELDBO
Der er andre Ting, som er vanskeligere at rime sammen. Hvorledes kommer du her?
STENSGAARD
Jeg? Ligesom de øvrige, naturligvis; jeg er indbuden.
FJELDBO
Ja, det blev du igaaraftes, hører jeg; – efter din Tale –
STENSGAARD
Nu ja?
FJELDBO
Men at du modtog den Indbydelse –!
HIS: 78
FJELDBO
Saa? Kunde du ikke det? I din Tale kunde du det dog.
STENSGAARD
Snakk! I min Tale var det Principer, jeg angreb, ikke Personer.
FJELDBO
Og hvorledes forklarer du nu Kammerherrens Indbydelse?
FJELDBO
Det er han.
STENSGAARD
Og ligger der ikke noget rørende i at den gamle Mand tager Sagen paa den Maade? Og hvor Frøken Brattsberg var dejlig, da hun bragte Brevet!
FJELDBO
Men sig mig, – Opptrinet fra igaar er da vel ikke kommet paa Tale her?
HIS: 79
STENSGAARD
FJELDBO
Nej, det maa jeg bestemt fraraade! Du kjender ikke Kammerherren –
STENSGAARD
Ja-ja; saa skal mine Handlinger tale for mig.
FJELDBO
Du vil da ikke bryde med Storlifolket?
FJELDBO
Ja, men en Ting, mens jeg husker det; – din Kjærlighed till Frøken Monsen –; jeg raaded dig igaar till at gjøre Alvor af den Sag –
STENSGAARD
Ja, ja, det kan vi altid –
HIS: 80
STENSGAARD
Ja, det tror jeg du har Rett i. Gifter man sig ind i en udannet Familje, saa gifter man sig paa en Maade med hele Familjen.
FJELDBO
Aa ja; baade af den og af andre Grunde –
STENSGAARD
Monsen er en udannet Person, det ser jeg nu.
FJELDBO
Ja, han er just ingen beleven Mand.
STENSGAARD
STENSGAARD
FJELDBO
Men hvad vil du saa bruge din Forening till?
HIS: 81
STENSGAARD
FJELDBO
Men tror du «de unge» vil se det samme?
FJELDBO
Men hvis de nu ikke vil?
STENSGAARD
FJELDBO
Hvad mener du med Maalet?
HIS: 82
STENSGAARD
FJELDBO
Se, se; og saa tænker du, ved Hjælp af Kammerherrens Forbindelser, –?
FJELDBO
Her?
STENSGAARD
Ja, her! Her er fine Sæder; her er Ynde over Tillværelsen; her er Gulvet lagt ligesom blot till at trædes paa af lakerte Støvler; her er Lænestolene dybe, og Damerne sidder smukt i dem; her gaar Samtalen lett og Kasteleg; her plumper ingen Raahed ind og gjør Selskabet stille. Aa, Fjeldbo, – her først føler jeg hvad Fornemhed er. Ja, vi har dog virkelig vor Adel; en liden Kreds; en Adel i Dannelse; og den vil jeg tillhøre. Føler du ikke selv, at man luttres her? At Rigdommen her er af et andet Slags? Naar jeg tænker paa Monsens Rigdom, saa forestiller jeg mig den i Skikkelse af store Bunker fedtede Papirsedler, af ølsmudsede Panteobligationer; – men her, her er det Metal, skinnende Sølv! Og med Menneskene er det ligedan. Kammerherren, – hvilken prægtig, fin gammel Gubbe!
fine Sæder; her er Ynde over Tillværelsen; her er Gulvet lagt ligesom blot till at trædes paa af lakerte Støvler; her er Lænestolene dybe, og Damerne sidder smukt i dem; her gaar Samtalen lett og 1.utg: 70
elegant, som en Kasteleg; her plumper ingen Raahed ind og gjør Selskabet stille. Aa, Fjeldbo, – her først føler jeg hvad Fornemhed er. Ja, vi har dog virkelig vor Adel; en liden Kreds; en Adel i Dannelse; og den vil jeg tillhøre. Føler du ikke selv, at man luttres her? At Rigdommen her er af et andet Slags? Naar jeg tænker paa Monsens Rigdom, saa forestiller jeg mig den i Skikkelse af store Bunker fedtede Papirsedler, af ølsmudsede Panteobligationer; – men her, her er det Metal, skinnende Sølv! Og med Menneskene er det ligedan. Kammerherren, – hvilken prægtig, fin gammel Gubbe!
HIS: 83
FJELDBO
Det er han.
STENSGAARD
Og Sønnen, – djerv, ligefrem, dygtig!
FJELDBO
Ganske visst.
FJELDBO
Det har Thora – det har Frøken Brattsberg ogsaa.
STENSGAARD
Ja vel; men se, hun er nu mindre betydelig.
Men Svigerdatteren da! Saa ligefrem, næsten hensynsløs; og saa anerkjendende, saa erobrende –!
HIS: 84
STENSGAARD
FJELDBO
Hvem?
STENSGAARD
Frøken Brattsberg, naturligvis.
FJELDBO
Hvad for noget? Du tænker da vel aldrig paa –?
STENSGAARD
Jo, det ved Gud, jeg gjør!
FJELDBO
Nej, men jeg forsikkrer dig, det gaar aldeles ikke an!
STENSGAARD
Ja, se, det var en Overilelse; men det fraraadede du mig jo selv –
FJELDBO
Jeg? Nej, det forsikkrer jeg dig –
STENSGAARD
FJELDBO
Vogt dig, at ikke jeg siger det samme!
STENSGAARD
Du! Hvad Rett har du till at gjøre dig till Formynder og Værge for Kammerherre Brattsbergs Familje?
FJELDBO
Jeg har en Vens Rett idetmindste.
STENSGAARD
HIS: 86
FJELDBO
Gjør jeg virkelig? Tusend Takk! Den Grund skal jeg vide at bygge Støtter under.
STENSGAARD
FJELDBO
Det er jeg ikke!
STENSGAARD
Det er du! Du har altid været det; lige fra Skoletiden. Se dig omkring her, hvorledes alle anerkjender mig, uagtet jeg er fremmed for dem. Du derimod, du, som kjender mig, du har aldrig anerkjendt mig. Det er overhovedet det usle ved dig, at du aldrig kan anerkjende nogen; du har gaaet derinde i Kristiania og drevet om i Thevandsselskaber og fyldt Tillværelsen ud med at sige Smaavittigheder. Sligt hævner sig, du! Sansen for det, som er mere værd i Livet, – for det, som der er Løftelse og Flugt i, den sløves, og saa staar man der og duer till ingenting.
uagtet jeg er fremmed for dem. Du derimod, du, som kjender mig, du har aldrig anerkjendt mig. Det er overhovedet det usle ved dig, at du aldrig kan anerkjende nogen; du har gaaet derinde i Kristiania og drevet om i Thevandsselskaber og fyldt Tillværelsen ud med at sige Smaavittigheder. Sligt hævner sig, du! Sansen for det, som er mere værd i Livet, – for det, som der er Løftelse og Flugt i, den sløves, og saa staar man der og duer till ingenting.
HIS: 87
FJELDBO
Duer jeg till ingenting!
STENSGAARD
Min Vilje, om ikke andet. Den anerkjendes af alle de andre; – af det menige Folk ved Festen igaar, af Kammerherre Brattsberg og hans Familje –
FJELDBO
STENSGAARD
Hvem er det?
En, som anerkjender dig. (aabner Døren og kalder) Aslaksen, kom ind!
STENSGAARD
Aslaksen?
HIS: 88
FJELDBO
Paa Gjensyn; jeg skal ikke forstyrre Vennerne. (gaar ud i Haven)
ASLAKSEN
Jeg maa nødvendig tale med Dem. De lovte mig igaar en Berettning om Foreningens Stiftelse og –
ASLAKSEN
Umuligt, Herr Stensgaard; Avisen skal ud imorgen tidlig –
STENSGAARD
ASLAKSEN
Nej, det om Kammerherren, det er allerede trykkt.
STENSGAARD
Naa, saa ud med det igjen!
HIS: 89
ASLAKSEN
Ud med det?
STENSGAARD
ASLAKSEN
Jo, Gudbevares; men jeg maa bare sige Dem –
STENSGAARD
Ingen Indvendinger, Aslaksen; sligt taaler jeg minsæl ikke!
ASLAKSEN
STENSGAARD
De?
ASLAKSEN
HIS: 90
STENSGAARD
Slett! Ja, det er ubestrideligt.
ASLAKSEN
STENSGAARD
Ja, men Bladet blev godt.
ASLAKSEN
Hoho! De mener, jeg skulde tjene Dem og Skandalen? Nej, mange Takk, min gode Mand!
ASLAKSEN
STENSGAARD
Hvad mener De med det?
ASLAKSEN
Jeg mener, at jeg saa maa gjøre Bladet indbringende paa en anden Vis. Gud skal vide, jeg gjør det ikke med Lyst. Før De passeret engang. Men nu har De faaet vendt opp og ned paa det altsammen; nu maa her anden Kost till –
HIS: 91
kom, ernærte jeg mig redeligt med ulykkelige Hændelser og Selvmord og slige uskyldige Ting, som tidt ikke var passeret engang. Men nu har De faaet vendt opp og ned paa det altsammen; nu maa her anden Kost till –
STENSGAARD
Ja, det vil jeg bare sige Dem: gaar De paa egen Haand, gaar De et Skridt udenfor mine Ordre Alm og stifter et nyt Blad. Vi har Penge, vi, ser De! Og saa skal Deres Avislapp være ødelagt inden fjorten Dage.
HU: 402
og gjør Bevægelsen her till et Middel for Deres smudsige Egennytte, saa gaar jeg till Bogtrykker Alm og stifter et nyt Blad. Vi har Penge, vi, ser De! Og saa skal Deres Avislapp være ødelagt inden fjorten Dage.
ASLAKSEN
bleg
Det gjør De ikke!
STENSGAARD
STENSGAARD
De? Hvad vil De der?
ASLAKSEN
Hvad vil De her? Tror De ikke jeg skjønner, hvorfor Kammerherren har bedt Dem? Det er fordi han er rædd for Dem og for hvad De vil gjøre; og det drager De Nytte af. Men er han rædd for hvad De vil gjøre, saa er han vel ogsaa rædd for hvad jeg vil trykke; og det vil jeg drage Nytte af!
HIS: 92
STENSGAARD
ASLAKSEN
STENSGAARD
Vov det; vov det bare! De er drukken, Menneske –!
ASLAKSEN
STENSGAARD
ASLAKSEN
Jeg skal vente en Dag –
ASLAKSEN
HIS: 93
STENSGAARD
ASLAKSEN
GAARDBRUGER LUNDESTAD
i den forreste Havedør
Naa, Herr Sagfører Stensgaard?
STENSGAARD
Naa, Herr Gaardbruger Lundestad?
LUNDESTAD
De gaar her saa alene? Dersom det var Dem belejligt, vilde jeg nok gjerne tale lidt med Dem.
LUNDESTAD
Først maa jeg nu sige Dem det, at dersom De har hørt, jeg skulde have sagt noget ufordelagtigt om Dem, saa maa De ikke tro det.
STENSGAARD
Om mig? Hvad skulde De have sagt?
LUNDESTAD
HIS: 94
STENSGAARD
LUNDESTAD
Det er en ganske naturlig Stilling, Herr Stensgaard. Det er det gamles Stilling till det nye; det gaar altid saa.
STENSGAARD
Aa, bevares, Herr Lundestad, De er da ikke saa gammel.
LUNDESTAD
STENSGAARD
Afløsning?
Ærligt og opprigtigt, Herr Lundestad, – vil De altsaa virkelig vige for Monsen?
LUNDESTAD
For Monsen? Nej, for Monsen vil jeg ikke vige.
STENSGAARD
Men saa forstaar jeg ikke –?
HIS: 95
LUNDESTAD
Sætt nu, jeg veg for Monsen; tror De saa, han havde Udsigt till at blive valgt?
STENSGAARD
LUNDESTAD
Jeg tror ikke det vilde lykkes. Mit og Kammerherrens Parti vil ikke stemme paa ham. Ja, «mit Parti», det er nu saadan en Talemaade; jeg mener Ejendomsmændene, de gamle Slægter, som sidder fast paa sin Jord og hører hjemme her. De vil ikke kjendes ved Monsen. Monsen er en Indflytter; der er ingen, som ved noget saadan rigtig tillbunds om Monsen og hans Sager. Og saa har han nu maattet hugge meget ned omkring sig for at vinde Plads; hugget ud baade Skoge og Familjer, kan en sige.
Talemaade; jeg mener Ejendomsmændene, de gamle Slægter, som sidder fast paa sin Jord og hører hjemme her. De vil ikke kjendes ved Monsen. Monsen er en Indflytter; der er ingen, som ved noget saadan rigtig tillbunds om Monsen og hans Sager. Og saa har han nu maattet hugge meget ned omkring sig for at vinde Plads; hugget ud baade Skoge og Familjer, kan en sige.
STENSGAARD
Ja, men hvis De altsaa mener, der ingen Udsigt er –
LUNDESTAD
STENSGAARD
Og hvad skulde det være?
HIS: 96
LUNDESTAD
Sig mig, – hvorfor tænker De aldrig paa Dem selv? Hvorfor har De slettingen Ærgjærrighed?
STENSGAARD
Ærgjærrighed? Jeg?
LUNDESTAD
STENSGAARD
Jeg? Det er ikke Deres Alvor!
LUNDESTAD
STENSGAARD
Men, for Guds Skyld, mener De, hvad De siger, Herr Lundestad?
LUNDESTAD
Det fører jo ikke till noget; naar De ikke vil, saa –
STENSGAARD
HIS: 97
LUNDESTAD
Ske kunde det nok. Jeg skulde gjøre mit bedste. Kammerherren vilde visst ogsaa gjøre sit; han kjender jo Deres Talegaver. De unge har De for Dem og –
LUNDESTAD
STENSGAARD
Raad over mig i saa Henseende; jeg skal ikke svigte.
LUNDESTAD
Saa De er altsaa ikke uvillig –?
LUNDESTAD
Takk! Tro mig, Herr Stensgaard, De kommer ikke till at angre paa det. Men nu maa vi fare varsomt frem. Valgmænd maa vi begge to sørge for at blive, – jeg for at foreslaa Dem till min Efterfølger og examinere Dem lidt i Forsamlingen, og De for at gjøre Rede for Deres Meninger –
STENSGAARD
De mener da vel ikke, at jeg skal bryde med mit Parti?
LUNDESTAD
Se nu bare sindigt paa Sagen. Hvad vil det sige, at her er to Partier? Det vil sige, at her paa den ene Side findes endel Mænd eller Slægter, som er i Besiddelse af de almindelige borgerlige Goder, – jeg mener Ejendom, Uafhængighed, og Andel i Magten. Det er det Parti, jeg hører till. Og paa den anden Side findes her mange yngre Medborgere, som gjerne vil erhverve sig disse Samfundsgoder. Se, det er Deres Parti. Men dette Parti kommer De jo ganske naturligt og ligefrem till at træde ud af, naar De nu faar Andel i Magten og derhos skaffer Dem en Stilling her som rigtig fast Ejendomsmand; – ja, for det er nødvendigt, Herr Stensgaard!
STENSGAARD
Ja, det tror jeg ogsaa det er. Men Tiden er knapp; en saadan Stilling erhverves ikke i en Haandevending.
LUNDESTAD
STENSGAARD
Udsigten?
STENSGAARD
LUNDESTAD
Gjæster og Husets Folk kommer efterhaanden ind fra Haven. To Tjenestepiger bringer Lys og byder Forfriskninger om under det følgende.
SELMA
gaar opp mod Pianoet tillvenstre i Baggrunden
STENSGAARD
Med Fornøjelse; jeg er udmærket opplagt! (gaar ligeledes mod Baggrunden, træffer Aftale med hende, sætter Stole tillrette, o. s. v.)
Hvad Pokker er det, Faer fortæller, Herr Hejre? Hvad er det for en Tale, Sagfører Stensgaard skal have holdt heroppe igaar?
ERIK BRATTSBERG
DANIEL HEJRE
Imod Monsen? Nej, der har De visst hørt fejl, højstærede –
ERIK BRATTSBERG
Ja, der stod rigtignok saa mange omkring, saa jeg fik ikke rigtig Rede i det; men jeg hørte ganske bestemt at –
DANIEL HEJRE
LUNDESTAD
LUNDESTAD
KAMMERHERREN
Sagfører Stensgaard?
LUNDESTAD
Ja, var ikke det Meningen? Jeg tog det for et Vink, da Kammerherren sagde, at den Mand maatte en støtte, og at en skulde slutte sig till ham.
KAMMERHERREN
LUNDESTAD
Men hvorledes kunde Kammerherren være saa sikker paa, at Stensgaard vilde bryde med de Folk?
KAMMERHERREN
Kjære, det viste sig jo igaaraftes.
LUNDESTAD
Igaaraftes?
KAMMERHERREN
Ja, da han talte om Monsens fordærvelige Indflydelse i Sognet.
HIS: 102
LUNDESTAD
med aaben Mund
Om Monsens –?
LUNDESTAD
Oppe paa Bordet, ja?
KAMMERHERREN
LUNDESTAD
Var det morsomt at høre paa?
KAMMERHERREN
LUNDESTAD
Som det igaar, ja?
KAMMERHERREN
Ja, vel.
LUNDESTAD
Det paa Bordet?
HIS: 103
LUNDESTAD
Om Monsen?
KAMMERHERREN
THORA
Kjære Faer, du skal være med i Legen.
KAMMERHERREN
Aa Snakk, Barn –
THORA
Jo visst; kom; Selma vil det endelig.
KAMMERHERREN
Ja, ja, saa faar jeg vel føje mig. (dæmpet idet de gaar) Det er dog sørgeligt med Lundestad; han begynder virkelig at blive sløv; tænk, han har sletikke forstaaet, hvad Stensgaard –
THORA
O, kom, kom; nu skal vi lege!
Hun drager ham med ind i Kredsen, hvor Legen er i fuld Gang mellem de unge.
HIS: 104
DANIEL HEJRE
He-he; det er saamæn min første Udnævnelse i Verden.
DANIEL HEJRE
Aa, mine elskelige unge Venner, det skulde være mig en Fryd at dømme jer allesammen –; noksagt!
De talte med Kammerherren. Hvad var det om? Var det noget om mig?
LUNDESTAD
Desværre; det var om dette her igaaraftes –
STENSGAARD
vrider paa sig
Død og Plage!
LUNDESTAD
De kunde nu bøde paa det.
HIS: 105
STENSGAARD
Jeg kommer! (hurtigt, till Lundestad) Hvorledes bøde paa det?
LUNDESTAD
Finder De Lejlighed, saa gjør Kammerherren en Undskyldning.
STENSGAARD
Det skal jeg, ved Gud, gjøre!
SELMA
Skynd Dem; skynd Dem!
Legen fortsættes under Latter og Lystighed. Nogle ældre Herrer spiller Kort tillhøjre. Lundestad sætter sig tillvenstre; Daniel Hejre nær ved.
LUNDESTAD
Han er noget uvorren i sin Mund, det kan ikke nægtes.
DANIEL HEJRE
LUNDESTAD
Nej, der ser De galt, Herr Hejre; Kammerherren er ikke rædd.
HIS: 106
DANIEL HEJRE
LUNDESTAD
Nej, men –; ja, De kan da vel tie? Godt; jeg skal sige Dem, hvorledes det hænger sammen. Kammerherren tror, det var Monsen, det gjaldt igaar.
DANIEL HEJRE
Monsen? Aa, Visvas!
DANIEL HEJRE
LUNDESTAD
DANIEL HEJRE
He-he; jeg skal betale ham det med Renter –
LUNDESTAD
Vogt Dem vel; Kammerherren er mægtig. Leg ikke med Løver.
HIS: 107
DANIEL HEJRE
SELMA
raaber fra Kredsen
Herr Dommer, hvad skal den gjøre, som ejer dette Pant?
ERIK BRATTSBERG
ubemærket, till Daniel Hejre
Det er Stensgaards! Find paa noget morsomt.
DANIEL HEJRE
SELMA
Det er Herr Stensgaards Pant.
STENSGAARD
Aa nej; lad mig slippe; jeg kom slemt nok fra det igaar.
KAMMERHERREN
Fortrinligt, Herr Stensgaard; jeg forstaar mig ogsaa lidt paa Veltalenhed.
HIS: 108
DANIEL HEJRE
Forplumrer sig? He-he, De er fin, De! Et velsignet Indfald! (halvhøjt till Stensgaard) Kom De galt fra det igaar, saa kan De jo slaa Dem selv paa Munden idag.
STENSGAARD
faar en pludselig Idé
Lundestad, her er Lejligheden!
LUNDESTAD
undvigende
Spil Deres Kort fint. (søger sin Hatt og lister sig efterhaanden mod Døren)
STENSGAARD
Ja, jeg skal holde en Tale!
DE UNGE DAMER
Bravo! Bravo!
ERIK BRATTSBERG
till Damerne
Hør; hør!
Kammerherren tager sit Glas fra Spillebordet tillhøjre og bliver staaende der. Ringdal, Doktor Fjeldbo og et Par andre Herrer kommer ind fra Haven.
HIS: 109
STENSGAARD
Det var i Vaardagene. Da kom der en ung Gjøg flyvende ind i Lien. Gjøgen er en Lykkefugl; og der var stort Fuglegilde nedenunder ham paa den flade Mark, og baade vildt og tamt Kræ flokkedes der. Ud fra Hønsegaardene tripped de; opp fra Gaasedammene kom de vaggende; ned fra Storlien strøg en tung Tiur i lav, braskende Flugt, tog Fæste og bruste med Fjærene og kradsed med Vingerne og gjorde sig endnu bredere, end han var; og alt imellem galte han: krak, krak, krak, hvilket vil sige saa meget som: jeg er Kaxen fra Storlien, jeg!
Gjøg flyvende ind i Lien. Gjøgen er en Lykkefugl; og der var stort Fuglegilde nedenunder ham paa den flade Mark, og baade vildt og tamt Kræ flokkedes der. Ud fra Hønsegaardene tripped de; opp fra Gaasedammene kom de vaggende; ned fra Storlien strøg en tung Tiur i lav, braskende Flugt, tog Fæste og bruste med Fjærene og kradsed med Vingerne og gjorde sig endnu bredere, end han var; og alt imellem galte han: krak, krak, krak, hvilket vil sige saa meget som: jeg er Kaxen fra Storlien, jeg!
KAMMERHERREN
Fortræffeligt! Hør!
STENSGAARD
STENSGAARD
HIS: 110
FJELDBO
ubemærket
For Guds Skyld, Menneske, ti stille!
STENSGAARD
Men den, det gjaldt, det var en Ørn, som en Skræmsel for Byggden» sa’e en hæs Ravn. Men Ørnen skar ned i skraa Flugt, greb Gjøgen, og bar ham opp i Højden. – Det var et Hjerterov! Og der oppe fra, der saa Lykkefuglen vidt og dejligt ud over det lave; der var Stillhed og Solskin; der lærte han at dømme Sværmen fra Hønsegaardene og fra de uryddede Lier –
Ørn, som HU: 413
sad i ensom Ro paa et bratt Fjeld. Om ham var de alle enige. «Han er en Skræmsel for Byggden» sa’e en hæs Ravn. Men Ørnen skar ned i skraa Flugt, greb Gjøgen, og bar ham opp i Højden. – Det var et Hjerterov! Og der oppe fra, der saa Lykkefuglen vidt og dejligt ud over det lave; der var Stillhed og Solskin; der lærte han at dømme Sværmen fra Hønsegaardene og fra de uryddede Lier –
KAMMERHERREN
Hyss; forstyrr ham ikke.
STENSGAARD
Herr Kammerherre Brattsberg, – her ender jeg mit Eventyr, og træder frem for Dem i de manges Nærværelse og beder Dem om Tillgivelse for igaar.
STENSGAARD
Takk for den Maade, hvorpaa De har hævnet Dem over mine ubesindige Ytringer. I mig har De fra nu af en rustet Stridsmand. Og dermed, mine Damer og Herrer, en Skaal for Ørnen paa Fjeldtinden; en Skaal for Herr Kammerherre Brattsberg!
HIS: 111
KAMMERHERREN
famler efter Bordet
Takk, Herr Overrettssagfører!
GJÆSTERNE
de fleste i pinlig Forlegenhed
Herr Kammerherre! Herr Kammerherre Brattsberg!
THORA
Faer!
KAMMERHERREN
Ah, Doktor, Doktor, hvad har De gjort!
STENSGAARD
med Glasset i Haanden, straalende fornøjet
Og nu paa Plads igjen! Hej, Fjeldbo, kom med, – i de unges Forbund! Her har vi Legen gaaende!
DANIEL HEJRE
i Forgrunden tillvenstre
Ja minsæl har vi Legen gaaende!
Lundestad forsvinder i Bagdøren.
Teppet falder.
HIS: 112
Elegant Forværelse med Indgang i Baggrunden. Tillvenstre Dør till Kammerherrens Kontor; længere tillbage Dør till Dagligstuen. Tillhøjre en Dør till Værksforvalterens Kontorer; foran samme et Vindu.
Thora sidder grædende paa Sofaen tillvenstre. Kammerherren gaar heftigt opp og ned.
THORA
O, Gud give vi aldrig havde set det Menneske!
KAMMERHERREN
Hvilket Menneske?
THORA
Den afskyelige Sagfører Stensgaard, naturligvis.
KAMMERHERREN
Du skulde heller sige: gid vi aldrig havde set den afskyelige Doktor!
THORA
Fjeldbo?
THORA
Nej, kjære velsignede Faer, det var mig.
KAMMERHERREN
Dig? Begge to altsaa! I Ledtog sammen; bag min Rygg! Det er dejligt!
THORA
O, Faer, dersom du vidste –
KAMMERHERREN
Aa, jeg ved nok; mere end nok; meget mere!
Doktor Fjeldbo kommer fra Baggrunden.
FJELDBO
Godmorgen, Herr Kammerherre! Godmorgen, Frøken!
KAMMERHERREN
vedbliver at gaa opp og ned
Naa, er De der, – De, Ulykkesfugl –
FJELDBO
Ja, det var en højst ubehagelig Begivenhed.
FJELDBO
Jeg tror, De maa have bemærket, hvorledes jeg hele Tiden holdt Øje med Stensgaard. Ulykkeligvis, da jeg hørte
HIS: 115
der skulde leges Pantelege, tænkte jeg der ingen Fare var –
FJELDBO
Ja, men –
THORA
ubemærket af Faderen
Tal ikke!
KAMMERHERREN
efter et kort Opphold, vender sig mod Fjeldbo
Sig mig opprigtigt, Doktor, – er jeg virkelig dummere, end de fleste andre Mennesker?
KAMMERHERREN
FJELDBO
Skal jeg sige Dem det?
KAMMERHERREN
Ja visst skal De saa.
HIS: 116
FJELDBO
KAMMERHERREN
Aa, De forstaar mig meget godt. Jeg pukker naturligvis ikke paa noget Slags Fornemhed, eller paa Titler eller sligt. Men hvad jeg holder i Ære, og hvad jeg forlanger at andre skal holde i Ære, det er den gjennem alle Slægter nedarvede Rettskaffenhed i vor Familje. Det er det, jeg mener, at naar man, som Lundestad, griber ind i det offentlige Liv, saa kan man ikke bevare sin Karakter og sin Vandel saa aldeles plettfri. Derfor faar Lundestad ogsaa finde sig i, at man søler ham till. Men man skal lade mig være i Ro; jeg staar udenfor Partierne.
pukker naturligvis ikke paa noget Slags Fornemhed, eller paa Titler eller sligt. Men hvad jeg holder i Ære, og hvad jeg forlanger at andre skal holde i Ære, det er den gjennem alle Slægter nedarvede Rettskaffenhed i vor Familje. Det er det, jeg mener, at naar man, som Lundestad, griber ind i det offentlige Liv, saa kan man ikke bevare sin Karakter og sin Vandel saa aldeles plettfri. Derfor faar Lundestad ogsaa finde sig i, at man søler ham till. Men man skal lade mig være i Ro; jeg staar udenfor Partierne.
HIS: 117
FJELDBO
Ikke saa ganske, Herr Kammerherre. De glæded Dem ialfald, saalænge De troede, at Angrebet gjaldt Monsen.
THORA
Erik?
FJELDBO
Deres Søn?
FJELDBO
Men, kjære Herr Kammerherre, han maa jo dog leve og –
FJELDBO
Ja, kanske han kunde leve af den; men hvad skulde han leve for?
KAMMERHERREN
HIS: 118
FJELDBO
Nej, det kunde han ikke; thi det er hans Natur imod. Han kunde heller ikke tænke paa at komme i Embede for en halv Million –
thi det er hans Natur imod. Han kunde heller ikke tænke paa at komme i Embede for 1.utg: 102
det første; Bestyrelsen af deres HU: 417
Ejendomme har De forbeholdt Dem selv; Deres Søn har ingen Børn at oppdrage. Og naar han saa under slige Omstændigheder ser fristende Exempler for sig, – ser Folk, som fra ingenting er ifærd med at skabe en halv Million –
KAMMERHERREN
En halv Million? Aa, ved De hvad, lad os nu blive ved de hundrede Tusend. Men hverken den halve Million eller de hundrede Tusend skrabes sammen med saa aldeles rene Hænder; – jeg mener ikke ligeoverfor Verden; Gudbevares; Lovene kan man jo nok holde sig efterrettelig; men ligeoverfor ens egen Bevidsthed. Sligt noget kan jo naturligvis ikke min Søn bekvemme sig till. De kan derfor være ganske rolig: Grosserer Brattsbergs Virksomhed kaster saamæn ingen halv Million af sig.
lad os nu blive ved de hundrede Tusend. Men hverken den halve Million eller de hundrede Tusend skrabes sammen med saa aldeles rene Hænder; – jeg mener ikke ligeoverfor Verden; Gudbevares; Lovene kan man jo nok holde sig efterrettelig; men ligeoverfor ens egen Bevidsthed. Sligt noget kan jo naturligvis ikke min Søn bekvemme sig till. De kan derfor være ganske rolig: Grosserer Brattsbergs Virksomhed kaster saamæn ingen halv Million af sig.
SELMA
Godmorgen! Er ikke min Mand her?
KAMMERHERREN
Godmorgen, Barn! Søger du efter din Mand?
SELMA
Ja, han sagde, han skulde herud. Proprietær Monsen kom till ham tidligt imorges, og saa –
HIS: 119
KAMMERHERREN
SELMA
Engang imellem; det er mest i Forrettninger. Men, kjære Thora, hvad er det? Har du grædt?
SELMA
Jo, det er! Hjemme var Erik forstemt, og her –; jeg ser det paa jer allesammen; der er noget ivejen. Hvad er det?
KAMMERHERREN
SELMA
Begge Damerne gaar ind tillvenstre.
KAMMERHERREN
De er altsaa kommet opp i det med hinanden, de to Spekulanter. De burde gaa i Kompagni sammen. Monsen & Brattsberg, – det vilde klinge smukt! (det banker i Baggrunden) Kom ind!
HIS: 120
Sagfører Stensgaard træder ind af Døren.
KAMMERHERREN
viger et Skridt tillbage
Hvad for noget!
STENSGAARD
Ja, her har De mig igjen, Herr Kammerherre!
KAMMERHERREN
Jeg ser det.
STENSGAARD
De trak Dem tidligt tillbage igaaraftes. Da Fjeldbo havde opplyst mig om Sammenhængen, var De allerede –
KAMMERHERREN
Jeg beder Dem, – enhver Forklaring vil være overflødig –
STENSGAARD
Ganske visst; De maa heller ikke tro, det er derfor jeg kommer.
KAMMERHERREN
Ikke det, nu?
HIS: 121
KAMMERHERREN
Det ved jeg ogsaa; og forinden jeg laer Dem jage paa Porten, vilde De kanske sige mig, hvorfor De kommer her.
STENSGAARD
Fordi jeg elsker Deres Datter, Herr Kammerherre!
FJELDBO
Hvad –!
KAMMERHERREN
Hvad siger han, Doktor?
STENSGAARD
Ja, De kan ikke sætte Dem ind i det, Herr Kammerherre. De er en gammel Mand; De har ikke noget at kjæmpe for –
KAMMERHERREN
De –, De –? Vil De ikke tage Plads?
STENSGAARD
Takk; jeg staar.
KAMMERHERREN
Hvad siger De till dette her, Doktor?
HIS: 122
STENSGAARD
Aa, Fjeldbo siger alt godt; han er min Ven; den eneste virkelige Ven, jeg har.
FJELDBO
Nej, nej, Menneske; aldrig i Evighed, dersom du –
KAMMERHERREN
Var det derfor Herr Værkslægen fik ham indført i vort Hus?
STENSGAARD
De kjender mig kun af min Opptræden iforgaars og igaar. Og det er ikke nok. Jeg er heller ikke idag den samme, som før. Samværet med Dem og Deres er faldet som en Vaarregn over mig. I en eneste Natt er der slaaet Spirer ud! De maa ikke støde mig tillbage i det uhyggelige igjen. Jeg har aldrig siddet inde med det dejlige i Livet, før nu; det har været som Fugle paa Taget for mig –
som Fugle paa Taget for mig –
STENSGAARD
Aa, hende skal jeg vinde.
KAMMERHERREN
Saa? Hm!
STENSGAARD
Ja, fordi jeg vil det. Husk paa, hvad De fortalte mig igaar. De var ogsaa misfornøjet med Deres Søns Giftermaal; – se, det har vendt sig till det gode. De skal skrive Lærepengene bag Øret, som Fjeldbo sagde –
HIS: 123
KAMMERHERREN
Naa, det var saadan ment?
FJELDBO
Paa ingen Maade! Kjære Herr Kammerherre, lad mig faa tale alene med ham –
STENSGAARD
STENSGAARD
Hys, hys; ikke hidsig! Lad alle disse kjedelige fornemme Griller fare; – for Fanden, det er jo dog ikke andet end Narrestreger igrunden. De skal se, hvor glad De vil
for Fanden, det er jo dog ikke andet end Narrestreger igrunden. De skal se, hvor glad De vil 1.utg: 107
blive i mig, naar De bare lærer mig at kjende. Jo; jo; De skal blive glad i mig, – baade De og Deres Datter! Hende skal jeg tvinge –
KAMMERHERREN
Hvad tror De, Herr Doktor?
FJELDBO
Jeg tror, det er Galskab!
STENSGAARD
Ja, for dig vilde det være Galskab; men jeg, ser du, jeg har en Gjerning at gjøre her paa Guds dejlige Jord; – jeg laer mig ikke skræmme af Vrøvl og Fordomme!
HIS: 124
KAMMERHERREN
Herr Sagfører; der er Døren.
STENSGAARD
De viser mig –?
KAMMERHERREN
Døren.
STENSGAARD
Gjør det ikke!
KAMMERHERREN
Ud med Dem! De er en Lykkejæger og en – en; er det dog ikke forbandet! De er –
STENSGAARD
Hvad er jeg?
KAMMERHERREN
Hvorfor?
STENSGAARD
Jo, for saa vil jeg forfølge Dem, skrive imod Dem i Bladene, bagtale Dem, undergrave Deres Ære, om jeg kan komme till. De skal skrige under Svøbeslagene. De skal tro at skimte Aander i Skyen, som slaar ned imod Dem.
Aander i Skyen, som slaar ned imod Dem. HIS: 125
De skal krøge Dem sammen i Skrækk, holde Deres Arme krumt over Hodet for at bøde af, – krybe, lede efter Ly for mig –
STENSGAARD
Haha; det er et Godtkjøbsraad; men De Vorherres Vrede er i mig. Det er hans Vilje, De staar imod. Han har tænkt det lyseste med mig. Skygg ikke! – Naa, jeg ser nok, at jeg kommer ingen Vej med Dem idag; men det gjør ingenting. Jeg forlanger ikke andet end at De skal tale till Deres Datter. Forbered hende; giv hende dog Lejlighed till at vælge! Tænk Dem om, og se Dem omkring her. Hvor kan De vente at finde en Svigersøn mellem disse Dosmere og Landevejstravere? Fjeldbo siger, hun er dyb, stille og trofast. Ja, nu ved De altsammen. Farvel, Herr Kammerherre; – De kan faa mig som De vil, till Ven eller Uven. Farvel! (ud i Baggrunden)
Godtkjøbsraad; men De HU: 421
skjønner ikke bedre, Herr Brattsberg! Jeg vil sige Dem det; Vorherres Vrede er i mig. Det er hans Vilje, De staar imod. Han har tænkt det lyseste med mig. Skygg ikke! – Naa, jeg ser nok, at jeg kommer ingen Vej med Dem idag; men det gjør ingenting. Jeg forlanger ikke andet end at De skal tale till Deres Datter. Forbered hende; giv hende dog Lejlighed till at vælge! Tænk Dem om, og se Dem omkring her. Hvor kan De vente at finde en Svigersøn mellem disse Dosmere og Landevejstravere? Fjeldbo siger, hun er dyb, stille og trofast. Ja, nu ved De altsammen. Farvel, Herr Kammerherre; – De kan faa mig som De vil, till Ven eller Uven. Farvel! (ud i Baggrunden)
FJELDBO
Stensgaard vover det; ingen anden.
KAMMERHERREN
Han idag; andre imorgen.
HIS: 126
FJELDBO
KAMMERHERREN
FJELDBO
Der er Muligheder i ham –
KAMMERHERREN
Der er Aabenhjertighed i ham, Herr Værkslæge! Han gaar ikke og spiller bag ens Rygg, som saamange andre; han – han –!
FJELDBO
KAMMERHERREN
Aa, behold Deres Raad for Dem selv! De kan stole paa, at hverken han eller nogen anden –
Med Tilladelse, Herr Kammerherre; et Ord – (hvisker)
HIS: 127
RINGDAL
Han kom ind Bagdøren og beer indstændigt at faa Dem i Tale.
KAMMERHERREN
Hm. – Aa, Doktor, gaa et Øjeblik ind till Damerne; der er en, som –; men sig ingenting till Selma om Herr Stensgaard og hans Besøg. Hun skal holdes udenfor alt dette Væsen. Hvad min Datter angaar, skulde det ogsaa være mig kjært, om De kunde holde ren Mund; men – –. Aa, jeg gider ikke –! Naa, vær saa god at gaa ind.
holde ren Mund; men – –. Aa, jeg gider ikke –! Naa, vær saa god at gaa ind.Fjeldbo gaar ind i Dagligstuen. Ringdal er imidlertid gaaet ind i sit Kontor igjen. En kort Stund efter kommer Proprietær Monsen ud derfra.
imidlertid gaaet ind i sit Kontor igjen. En kort Stund efter kommer Proprietær Monsen ud derfra.
MONSEN
i Døren
Jeg beer Herr Kammerherren saa meget om Forladelse –
KAMMERHERREN
Naa, kom ind; kom ind!
MONSEN
Jeg haaber da, det staar vel till med Familjen?
KAMMERHERREN
Takk. Er det noget, De ønsker?
Kan ikke sige det. Jeg er, Gud ske Lov, den Mand, som omtrent har alt det, han kan ønske sig.
HIS: 128
KAMMERHERREN
Se, se; det er saamæn meget sagt.
MONSEN
Men jeg har ogsaa arbejdet, Herr Kammerherre. Ja, jeg ved, De har ikke noget godt Øje till min Virksomhed.
KAMMERHERREN
Det har visst heller ingen Indflydelse paa Deres Virksomhed, hvad Øje jeg har till den.
MONSEN
Ja, hvem ved? Jeg tænker ialfald nu saa smaat paa at trække mig ud af Forrettningerne.
KAMMERHERREN
Gjør De virkelig det?
MONSEN
KAMMERHERREN
Mig?
KAMMERHERREN
Ja, men efter Auktionen gjorde De Overbud og fik Tillslaget.
KAMMERHERREN
Efter den syndige Udhuggst, som der er drevet –?
MONSEN
Aa, de har betydelig Værdi endnu; og med Deres Driftsmaade vil de om nogle Aar –
KAMMERHERREN
Takker; jeg kan desværre ikke indlade mig paa den Sag.
MONSEN
KAMMERHERREN
Hundrede Tusend? Det er i Sandhed ingen ringe Sum.
MONSEN
Hahaha! Rett vakkert at tage med og lægge till det øvrige. Men skal en slaa saa store Slag, saa trænger en till Hjælpetropper,
Hjælpetropper, HIS: 130
som det heder. Kontanter er her ikke mange af; de Navne, som duer noget, er svært brugte –
MONSEN
KAMMERHERREN
Jeg vil ikke have dem for nogen Pris, Herr Monsen.
KAMMERHERREN
Hvad mener De?
MONSEN
KAMMERHERREN
viser Papirerne tillbage
Er det Pengehjælp, som De –?
MONSEN
HIS: 131
KAMMERHERREN
Og med en slig Anmodning kommer De till mig?
MONSEN
Ja, netopp till Dem. Jeg ved, De har saa mangen Gang glemt Deres Nag, naar det rigtig har knebet for en.
Naa, jeg maa paa en viss Maade takke Dem for Deres gode Mening, – især i en Tid, som denne; men alligevel –
MONSEN
Herr Kammerherre, vil De ikke sige mig, hvad det er, De har imod mig?
KAMMERHERREN
Aa, hvad kan det nytte?
MONSEN
KAMMERHERREN
MONSEN
Begribeligt, Herr Kammerherre; thi jeg gier en højere Indlaansrente.
HIS: 132
KAMMERHERREN
Ja, men De taer ogsaa en højere Udlaansrente.
KAMMERHERREN
Desværre; derfor ser man ogsaa, at her sluttes Handler paa ti–tyve tusend Species, uden at hverken Kjøber eller danske Skilling. Se, dette, Herr Monsen, det har jeg imod Dem. Og desuden noget, som ligger nærmere endda. Tror De, det var med min gode Vilje, at min Søn kastede sig ind i alle disse vilde Foretagender?
ti–tyve tusend Species, uden at hverken Kjøber eller 1.utg: 115
Sælger ejer to danske Skilling. Se, dette, Herr Monsen, det har jeg imod Dem. Og desuden noget, som ligger nærmere endda. Tror De, det var med min gode Vilje, at min Søn kastede sig ind i alle disse vilde Foretagender?
MONSEN
Men det kan da ikke jeg for!
KAMMERHERREN
KAMMERHERREN
Det var kanske en Skam at staa i min Tjeneste? Deres Fader ernærte sig redeligt og var agtet i sin Stand.
HIS: 133
MONSEN
Ja, indtill han havde arbejdet sig helseløs og tillslut gik i Fossen med Tømmerflaaden. Kjender De noget till Livet i den Stand, Herr Kammerherre? Har De en eneste Gang prøvet, hvad de Folk maa døje, som slider for Dem inde i Skogtrakterne og nedover langs Elvedragene, mens De sidder i Deres lune Stue og taer Frugterne? Kan De fortænke et sligt Menneske i, at han vil arbejde sig ivejret? Jeg havde nu faaet lidt bedre Lærdom, end min Fader; havde vel kanske lidt bedre Evner ogsaa –
Elvedragene, mens De sidder i Deres lune Stue og taer Frugterne? Kan De fortænke et sligt Menneske i, at han vil arbejde sig ivejret? Jeg havde nu faaet lidt bedre Lærdom, end min Fader; havde vel kanske lidt bedre Evner ogsaa –
KAMMERHERREN
MONSEN
Det er Handelens Gang; det gaar opp for en og ned for en anden.
MONSEN
Daniel Hejre er heller ikke langt fra Fattigkassen.
KAMMERHERREN
Jeg forstaar Dem. Men min Færd kan jeg forsvare for Gud og Mennesker! Da Landet, efter Adskillelsen fra Danmark, var i tog mine Ejendomme igjen paa Odel.
Færd kan jeg forsvare for Gud og Mennesker! Da Landet, efter Adskillelsen fra Danmark, var i HIS: 134
Nød, hjalp min salig Fader over Evne. Derved kom en Del af vore Ejendomme till Familien Hejre. Hvad førte det till? Der sad levende Væsner paa disse Ejendomme; og de led under Daniel Hejres ukloge Styrelse. Han hugg Skogene ud till Skade, ja, jeg kan gjerne sige, till Ulykke for Distriktet. Var det ikke min ligefremme Pligt at hindre saadant, naar jeg kunde? Og jeg kunde det; jeg havde Loven for mig; jeg var i min gode Rett, da jeg tog mine Ejendomme igjen paa Odel.
MONSEN
Jeg har heller ikke forgaaet mig mod Loven.
KAMMERHERREN
Men mod Deres egen Bevidsthed, mod Deres Samvittighed, som De dog forhaabentlig har noget af. Og hvorledes har De ikke nedbrudt al god Orden her? Hvorledes har De ikke
1.utg: 117
svækket den Agtelse, som Rigdommen skulde give? Man spørger ikke længere om hvorledes en Formue er erhvervet, eller hvorlænge den har været i en Familjes Besiddelse; man spørger blot: hvormeget er den eller den værd? Og derefter dømmes han. Under alt dette lider ogsaa jeg; vi to er blevet som et Slags Kammerater; man nævner os sammen, fordi vi er de to største Ejendomsbesiddere her. Det taaler jeg ikke! Jeg vil sige Dem engang for alle: det er derfor jeg har imod Dem.
MONSEN
Det skal faa en Ende, Herr Kammerherre; jeg skal slutte min Virksomhed, vige for Dem paa alle Kanter; men jeg beer Dem, jeg bønfalder Dem, bare hjælp mig!
HIS: 135
MONSEN
Jeg er villig till at betale, hvad det saa skal være –
MONSEN
Om ikke for min Skyld, saa for Deres Søns!
KAMMERHERREN
Min Søns?
KAMMERHERREN
Som han vinder?
KAMMERHERREN
Men, du gode Gud, hvem taber saa de Penge?
MONSEN
Hvorledes –?
KAMMERHERREN
Naar min Søn vinder dem, saa maa der jo være en, der taber dem!
HIS: 136
MONSEN
En fordelagtig Handel; jeg har ikke Lov at sige mere. Men jeg trænger till et agtet Navn; blot Deres Navns Underskrift –
KAMMERHERREN
Underskrift! Paa Dokumenter –?
MONSEN
Bare for 10–15,000 Daler.
KAMMERHERREN
Og De har et eneste Øjeblik kunnet tro, at –? Mit Navn! I slig en Affære! Mit Navn? Som Kautionist altsaa?
KAMMERHERREN
KAMMERHERREN
Bogstaveligt; som jeg siger Dem.
MONSEN
Nej; det er ikke bogstaveligt. Det har jeg selv set.
KAMMERHERREN
Hvad har De set?
KAMMERHERREN
Usandt, siger jeg Dem! De har aldrig set det!
MONSEN
Saa er det falskt.
KAMMERHERREN
Falskt?
KAMMERHERREN
Falskt? Falskt! Hvor har De set det? Hos hvem?
HIS: 138
MONSEN
Hør mig –!
KAMMERHERREN
MONSEN
Herr Kammerherre, – for Deres egen og manges Skyld –
KAMMERHERREN
Bliv mig fra Livet! Gaa Deres Vej! Det er Dem, som er Opphavsmanden –! Jo, det er!
Ve den, fra hvem Forargelsen kommer. Det er et syndigt Levnet, som føres i Deres Hus. Og hvad er det for Omgang, De søger? Personer inde fra Kristiania og andetsteds, som kun gaar ud paa at æde og drikke godt, og som ikke regner det saa nøje med i hvis Selskab det sker. Ti! Jeg har selv set Deres noble Julegjæster fare langs Landevejen, som en Flok hylende Ulve. Og der er det, som værre er. De har havt Skandaler med Deres egne Tjenestepiger. Deres Kone HU: 429
gik fra Forstanden over Deres Udskejelser og Deres raa Behandling.
MONSEN
Nej; det gaar for vidt! De skal komme till at angre de Ord!
Aa, Pokker i Vold med Deres Trusler. Hvad vil De kunne gjøre mig? Mig? De har spurgt, hvad jeg havde imod Dem. De har
Pokker i Vold med Deres Trusler. Hvad vil De kunne gjøre mig? Mig? De har spurgt, hvad jeg havde imod Dem. De har HIS: 139
nu faat Besked. Nu ved De, hvorfor jeg har holdt Dem ude fra det gode Selskab.
MONSEN
Ja, men nu skal jeg drage det gode Selskab ned –
KAMMERHERREN
Den Vej der!
MONSEN
Jeg ved Vejen, Herr Kammerherre! (ud i Baggrunden)
KAMMERHERREN
gaar hen, aabner Døren tillhøjre og raaber
Ringdal; Ringdal; – kom ind!
RINGDAL
Herr Kammerherre?
KAMMERHERREN
kalder ind i Dagligstuen
Herr Doktor; aa, vær saa god –! Nu, Ringdal, nu gaar mine Spaadomme i Oppfyldelse.
RINGDAL
Har Kammerherren spaaet?
KAMMERHERREN
HIS: 140
FJELDBO
Nu ja; og hvad saa?
KAMMERHERREN
Man gjør vakkre Fremskridt, kan jeg fortælle Dem. Hvad synes De? Her er falske Papirer i Omløb.
RINGDAL
Falske Papirer?
KAMMERHERREN
Falske Papirer, ja! Og med hvis Navn, tror De? Med mit!
FJELDBO
Men for Guds Skyld, hvem har gjort det?
KAMMERHERREN
Hvor kan jeg vide? Kjender jeg alle HU: 430
Kjeltringer? Men de skal for en Dag. – Doktor, gjør mig en Tjeneste. Papirerne maa være anbragte enten i Sparebanken eller i Værkets Laanekasse. Kjør opp till Lundestad; han er den af Bankbestyrerne, som har bedst Rede paa alting. Faa at vide om der er noget sligt Papir –
FJELDBO
Strax; strax!
HIS: 141
KAMMERHERREN
Saameget destobedre. Søg ham; faa ham med heropp.
KAMMERHERREN
RINGDAL
Godt, Herr Kammerherre. Gud bevares vel; sligt noget havde jeg da ikke troet. (gaar ind till Højre)
Kammerherren gaar et Par Gange opp og ned ad Gulvet, derpaa vil han gaa ind i sit Kontor. I det samme kommer Erik Brattsberg fra Baggrunden.
ERIK BRATTSBERG
Kjære Faer –!
KAMMERHERREN
Naa, er du der?
ERIK BRATTSBERG
Jeg maa nødvendigt tale med dig.
KAMMERHERREN
Hm; jeg er sandelig lidet opplagt till at tale med nogen. Hvad vil du?
HIS: 142
ERIK BRATTSBERG
Du ved, Faer, at jeg aldrig før har blandet dig ind i mine Forrettninger.
KAMMERHERREN
Nej, det skulde jeg ogsaa meget havt mig frabedt.
KAMMERHERREN
Hvad er du nødt till?
ERIK BRATTSBERG
Faer, du maa hjælpe mig!
ERIK BRATTSBERG
KAMMERHERREN
Det ved jeg. I har jo en smuk Spekulation fore.
ERIK BRATTSBERG
En Spekulation? Vi? Nej. Hvem har sagt det?
KAMMERHERREN
Det har Monsen selv.
HIS: 143
ERIK BRATTSBERG
Har Monsen været her?
ERIK BRATTSBERG
Faer, hvis du ikke hjælper mig, saa er jeg ødelagt.
KAMMERHERREN
Du?
KAMMERHERREN
Der har vi det! Hvad har jeg sagt –?
ERIK BRATTSBERG
Ja, ja; det er for sent at tale om –
KAMMERHERREN
Ødelagt! Efter to Aars Forløb! Ja, hvor kunde du vente dig andet? Hvad vilde du iblandt disse Taskenspillere, som gaar her og blænder Folks Syn med Formuer, der aldrig har været till? Det var jo dog ikke Selskab for dig; – mellem de Karle maa man fare med Kneb, ellers kommer man tillkort; det ser du nu.
Taskenspillere, som gaar her og blænder Folks Syn med Formuer, der aldrig har været till? Det var jo dog ikke Selskab for dig; – mellem de Karle maa man fare med Kneb, ellers kommer man tillkort; det ser du nu.
ERIK BRATTSBERG
Faer, vil du frelse mig eller ikke?
HIS: 144
KAMMERHERREN
Nej; for sidste Gang, nej; jeg vil ikke.
ERIK BRATTSBERG
Min Ære staar paa Spil –
KAMMERHERREN
KAMMERHERREN
Ingenting. Ind med jer igjen.
SELMA
Nej, jeg gaar ikke. Jeg vil vide det. Erik, hvad er det dog?
ERIK BRATTSBERG
Det er det, at jeg er ødelagt.
THORA
Ødelagt!
HIS: 145
KAMMERHERREN
Se saa!
SELMA
Hvad er ødelagt?
ERIK BRATTSBERG
Alting.
SELMA
Mener du dine Penge?
ERIK BRATTSBERG
Penge, Hus, Arv, – alting!
SELMA
Ja, det er alting for dig.
ERIK BRATTSBERG
Selma, kom lad os gaa. Nu er du det eneste, jeg har igjen. Vi faar bære Ulykken sammen.
SELMA
Ulykken? Bære den sammen? (med et Skrig) Er jeg nu god nok!
ERIK BRATTSBERG
Hvad mener du?
HIS: 146
THORA
O, men saa fatt dig!
SELMA
Nej! Jeg vil ikke! Jeg kan ikke tie og hykkle og lyve længer! Nu skal I vide det. Ingenting vil jeg bære!
ERIK BRATTSBERG
Selma!
SELMA
ERIK BRATTSBERG
Hvad er dog dette?
KAMMERHERREN
Hun er syg; hun er fra sig selv!
Hvorledes har jeg ikke tørstet efter en Draabe af eders Sorger! Men bad jeg, saa havde I ikke andet end en fin Spøg at vise mig bort med. I klædte mig paa som en Dukke; I legte med mig, som man leger med et Barn. O,
som en Dukke; I legte med mig, som man leger med et Barn. O, 1.utg: 128
jeg havde dog en Jubel till at bære det tunge; jeg havde Alvor og Længsel mod alt det, som stormer og løfter og højner. Nu er jeg god nok; HIS: 147
nu, da Erik intet andet har. Men jeg vil ikke være den, man griber till sidst. Nu vil jeg intet have af dine Sorger. Jeg vil fra dig! Før skal jeg spille og synge paa Gaden –! Lad mig være; lad mig være!Hun iler ud i Baggrunden.
KAMMERHERREN
Thora; var der Mening i alt dette, eller –?
THORA
O ja; nu ser jeg det først; der var Mening i det. (ud i Baggrunden)
ERIK BRATTSBERG
Nej! Alt andet; men ikke hende! Selma! (bort igjennem Baggrundsdøren)
RINGDAL
kommer fra Højre
Herr Kammerherre –
KAMMERHERREN
Hvad vil De?
RINGDAL
Jeg kommer fra Laanekassen –
KAMMERHERREN
Fra Laanekassen? Naa ja, Vexelen –
RINGDAL
Alt er i Orden; der har aldrig været nogen Vexel med Deres Navn paa.
KAMMERHERREN
Ja saa? Ikke i Sparebanken heller?
LUNDESTAD
Slettikke. I alle de Aar, jeg har styret Banken, har jeg ikke set Deres Navn engang; – ja, det vil da naturligvis sige: undtagen paa Deres Søns Vexel.
KAMMERHERREN
Min Søns Vexel?
LUNDESTAD
Men, Gudbevares, tænk Dem dog om; Deres Søns Vexel paa 2000 Daler –
HIS: 149
RINGDAL
Det er da ikke muligt –!
Rolig; rolig! Min Søns Vexel? Accepteret af mig? Paa 2000 Daler?
FJELDBO
till Lundestad
Og den Vexel, den er i Sparebanken?
KAMMERHERREN
Af Monsen!
RINGDAL
Monsen er kanske endnu paa Værket; jeg vil strax –
KAMMERHERREN
Bliv her!
DANIEL HEJRE
kommer fra Baggrunden
Godmorgen, mine Herrer! Godmorgen, højstærede; ærbødigst Takk for den behagelige Aften igaar. Nu skal De høre Historier –
RINGDAL
Undskyld; vi har travlt –
HIS: 150
KAMMERHERREN
Monsen?
LUNDESTAD
Bestikke, siger De?
DANIEL HEJRE
Ja, det er, Gud døde mig, det groveste, jeg har hørt. Jeg kommer ind till Madam Rundholmen bitter Snaps. Der sidder Proprietær Monsen og Sagfører Stensgaard og drikker Portvin; noget Skidt; tvi for Fanden, jeg vilde ikke tage det i min Mund; naa ja, de bød mig da heller ikke noget, det var Synd at sige. Men saa siger Monsen, hvad vædder De, siger han, at Kammerherre Brattsberg skal slutte sig till vort Parti ved Valgmandsvalget imorgen? Saa, siger jeg, hvorledes skulde det gaa till? Aa, siger han, ved Hjælp af denne Vexel –
Gud døde mig, det groveste, jeg har hørt. Jeg kommer ind till Madam Rundholmen HU: 435
for at faa mig en bitter Snaps. Der sidder Proprietær Monsen og Sagfører Stensgaard og drikker Portvin; noget Skidt; tvi for Fanden, jeg vilde ikke tage det i min Mund; naa ja, de bød mig da heller ikke noget, det var Synd at sige. Men saa siger Monsen, hvad vædder De, siger han, at Kammerherre Brattsberg skal slutte sig till vort Parti ved Valgmandsvalget imorgen? Saa, siger jeg, hvorledes skulde det gaa till? Aa, siger han, ved Hjælp af denne Vexel –
FJELDBO og RINGDAL
Vexel?
LUNDESTAD
Ved Valgmandsvalget?
HIS: 151
KAMMERHERREN
Naa! Og hvad saa?
DANIEL HEJRE
RINGDAL
Og den har Monsen?
LUNDESTAD
Ja saa.
FJELDBO
Till Stensgaard?
KAMMERHERREN
Er du viss paa det?
DANIEL HEJRE
HIS: 152
LUNDESTAD
Hør her, Herr Hejre; – og De ogsaa, Ringdal –
Alle tre taler dæmpet sammen mod Baggrunden.
FJELDBO
Herr Kammerherre!
KAMMERHERREN
Ja.
FJELDBO
Deres Søns Vexel er naturligvis ægte –
KAMMERHERREN
Man skulde jo tro det.
FJELDBO
Naturligvis. Men hvis nu den falske Vexel kommer for Dagen –?
FJELDBO
Selvfølgelig; – men De maa gjøre mere.
KAMMERHERREN
rejser sig
Jeg kan ikke gjøre mere.
FJELDBO
Jo, jo, for Guds Skyld; De baade kan og maa. De maa frelse den ulykkelige –
HIS: 153
KAMMERHERREN
Og paa hvilken Maade?
FJELDBO
Simpelt hen; vedkjend Dem Underskriften.
KAMMERHERREN
De mener, Herr Værkslæge, at man i vor Familje kan begaa noget af hvert?
FJELDBO
Jeg mener det bedste, Herr Kammerherre.
KAMMERHERREN
KAMMERHERREN
Det blier en Sag mellem Forbryderen og Straffeloven.
Han gaar ind till Venstre.
Teppet falder.
HIS: 154
En Gjæstestue hos Madam Rundholmen. Indgangsdør i Baggrunden; mindre Døre paa begge Sider. Tillhøjre et Vindu; foran samme et Bord med Skrivesager; et andet Bord, noget tillbage, midt i Stuen.
Gjæstestue hos Madam Rundholmen. Indgangsdør i Baggrunden; mindre Døre paa begge Sider. Tillhøjre et Vindu; foran samme et Bord med Skrivesager; et andet Bord, noget tillbage, midt i Stuen.
MADAM RUNDHOLMEN
højrøstet indenfor tillvenstre
SAGFØRER STENSGAARD
kommer fra Baggrunden
MADAM RUNDHOLMEN
indenfor
Uf, hvem er det?
STENSGAARD
Hvad for noget? Er De saa sent oppe idag?
HIS: 156
MADAM RUNDHOLMEN
BOGTRYKKER ASLAKSEN
med en Pakke Aviser, fra Baggrunden
Godmorgen, Herr Stensgaard!
STENSGAARD
Naa, staar det der?
ASLAKSEN
STENSGAARD
Jeg synes altsammen er spærret.
ASLAKSEN
Aa ja, det blir omtrent altsammen.
STENSGAARD
Og Extranummeret er naturligvis blevet uddelt igaar?
løber Bladet igjennem
HIS: 157
STENSGAARD
løber Bladet igjennem
– – «Hædersmanden Anders Lundestad agter at frasige sig Storthingshvervet» – «lang og tro Tjeneste» – « som Digteren siger: nu hvil dig, Borger, det er fortjent!» Hm; – «den paa Frihedsdagen stiftede Forening: de unges Forbund» – «Sagfører Stensgaard, Foreningens ledende Tanke» – «tidsmæssige Reformer, lettet Adgang till Laan» – Naaja, det er rett velskrevet. Er Valgforrettningen begyndt?
som Digteren siger: nu hvil dig, Borger, det er fortjent!» Hm; – «den paa Frihedsdagen stiftede Forening: de unges Forbund» – «Sagfører Stensgaard, Foreningens ledende Tanke» – «tidsmæssige Reformer, lettet Adgang till Laan» – Naaja, det er rett velskrevet. Er Valgforrettningen begyndt?
ASLAKSEN
STENSGAARD
ASLAKSEN
Ja vel; ja vel!
STENSGAARD
De kan sige dem det, at jeg og Lundestad er saa omtrent enige –
ASLAKSEN
Stol De paa mig; jeg kjender de lokale Forholde.
ASLAKSEN
Aa, hvad er det –!
HIS: 158
STENSGAARD
ASLAKSEN
MADAM RUNDHOLMEN
pyntet, fra Venstre
Se saa, Herr Stensgaard; her har De mig. Var det saa noget vigtigt –?
STENSGAARD
MADAM RUNDHOLMEN
Han kommer saamæn ikke her idag.
STENSGAARD
Kommer han ikke?
MADAM RUNDHOLMEN
HIS: 159
MADAM RUNDHOLMEN
STENSGAARD
Jeg? Snakk. Hvem siger det?
MADAM RUNDHOLMEN
Aa, det var nogen af Anders Lundestads Folk.
DANIEL HEJRE
fra Baggrunden
Se, se! Godmorgen! Jeg forstyrrer da vel ikke?
MADAM RUNDHOLMEN
Nej, bevares vel!
DANIEL HEJRE
MADAM RUNDHOLMEN
Ja, ved De hvad; jeg tænker stundom paa det.
DANIEL HEJRE
MADAM RUNDHOLMEN
DANIEL HEJRE
Det er et sandt Ord, Madam Rundholmen; en Mand er en Mand, og en Enke er en Enke –
MADAM RUNDHOLMEN
DANIEL HEJRE
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Udbredt Læsning; ja saa?
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Slettikke; jeg afgiver neppe min Stemme engang. Men hvem skal nu De stemme paa, Herr Hejre?
DANIEL HEJRE
DANIEL HEJRE
He-he; De er spøgefuld; – ak ja, den kjære Ungdom, den har et velsignet Humør. Men nu vil jeg saamæn ud og se paa Menageriet. Hele Deres Forening skal være mødt frem, hører jeg. (ser Doktor Fjeldbo, som kommer fra Baggrunden) Der har vi
Menageriet. Hele Deres Forening skal være mødt frem, hører jeg. (ser Doktor Fjeldbo, som kommer fra Baggrunden) Der har vi HIS: 162
Doktoren ogsaa! Ja, det er vel paa Videnskabens Vegne, De indfinder Dem?
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Hør; sig mig i en Fart, har du set Kammerherren idag?
FJELDBO
Ja.
STENSGAARD
Og hvad sagde han?
FJELDBO
Hvad han sagde?
STENSGAARD
Ja visst; jeg har skrevet ham till.
FJELDBO
Har du det? Hvad har du skrevet?
STENSGAARD
At jeg holder fast ved Haabet om hans Datter; at jeg vil tale med ham om den Sag, og at jeg derfor kommer till ham imorgen.
HIS: 163
FJELDBO
STENSGAARD
Hvorledes?
FJELDBO
Jeg mener, du har kanske prydet din Elskovserklæring med saadanne nogle smaa Trusler eller sligt?
STENSGAARD
Fjeldbo, du har set Brevet!
FJELDBO
Nej, jeg forsikkrer dig –
STENSGAARD
Naa ja, ligefrem, – jeg har truet ham.
FJELDBO
Ja, saa har jeg paa en Maade et Svar till dig.
STENSGAARD
Et Svar? Frem med det, Menneske!
HIS: 164
FJELDBO
viser ham et forseglet Papir
STENSGAARD
Og hvem stemmer han paa?
FJELDBO
Han stemmer ialfald ikke paa dig.
STENSGAARD
Hvad for noget? Ikke paa Lundestad engang?
FJELDBO
Nej. Og ved du hvorfor? Fordi Lundestad vil opstille dig som sin Eftermand.
FJELDBO
STENSGAARD
Godt; han skal faa det, som han vil.
HIS: 165
FJELDBO
STENSGAARD
Aa, jeg er bleven klog paa et Par Dage.
FJELDBO
FJELDBO
Men nu, da han ved, at du ikke har vundet Kammerherren –
STENSGAARD
Han er gaaet for vidt till at kunne træde tillbage; og jeg har nyttet Tiden, sendt Blade ud; de fleste af hans Tillhængere møder ikke frem; alle mine er her –
FJELDBO
Der er et stort Spring fra Valgmand till Storthingsmand.
STENSGAARD
HIS: 166
FJELDBO
Ikke saa ilde beregnet. Men for at alt dette skal lykkes, føler du selv, at du maa være groet fast her med solidere Rødder, end nu.
FJELDBO
Rigtig; og derfor skal Frøken Brattsberg offres.
STENSGAARD
STENSGAARD
Ja, du har! Du gaar i Stillhed og arbejder imod mig. Hvorfor gjør du det? Vær ærlig –! Vil du?
FJELDBO
HIS: 167
STENSGAARD
Jeg kan ikke. Jeg maa frelse mig ud af al den Stygghed, jeg her staar i. Jeg kan ikke leve længere i dette Røre. Her maa jeg gaa og lade mig tage under Armen af Ole Peersen og Peer Olsen, maa hviske i Krogene med dem, drikke Dramme med dem, slaa en Latter opp over deres Bajerøl-Vittigheder, være Dus med Seminarister og slige halvstuderte Røvere. Hvorledes kan jeg bevare mig frisk i min Kjærlighed till Folket midt i alt dette? Det er som det lynende Ord svigter mig. Jeg har ikke Albuerum; ikke ren Luft at aande. O, det kommer stundom over mig som en Længsel efter fine Kvinder. Jeg vil noget, som der er Skjønhed i! Jeg ligger her, som i en grumset Bugt, og derude skyller den klare blaa Strøm forbi mig; – aa, hvad forstaar du dig paa sligt!
tage under Armen af Ole Peersen og Peer Olsen, maa hviske i Krogene med dem, drikke Dramme med dem, slaa en Latter opp over deres Bajerøl-Vittigheder, være Dus med Seminarister og slige halvstuderte Røvere. Hvorledes kan jeg bevare mig frisk i min Kjærlighed till Folket midt i alt dette? Det er som det lynende Ord svigter mig. Jeg har ikke Albuerum; ikke ren Luft at aande. O, det kommer stundom over mig som en Længsel efter fine Kvinder. Jeg vil noget, som der er Skjønhed i! Jeg ligger her, som i en grumset Bugt, og derude skyller den klare blaa Strøm forbi mig; – aa, hvad forstaar du dig paa sligt!
STENSGAARD
Nu skal De høre nyt, Herr Lundestad! Ved De, hvem Kammerherren stemmer paa?
FJELDBO
Ti stille; det er uredeligt af dig!
STENSGAARD
Det bryder jeg mig ikke om. Han stemmer paa Amtmanden og Provsten.
LUNDESTAD
HIS: 168
STENSGAARD
Jeg skal ogsaa spille fint – herefter.
FJELDBO
Tag dig ivare, at ikke andre gjør det samme. (ud till Højre)
LUNDESTAD
Nej, jeg kan ikke. Men det er sandt, – jeg ser, De har været ude i Avisen.
STENSGAARD
Det kjender jeg ikke noget till. Vil jeg Kammerherren tillivs, saa har jeg hvassere Vaaben.
LUNDESTAD
Ja saa?
HIS: 169
STENSGAARD
LUNDESTAD
Om den er god? Den Vexel der?
DANIEL HEJRE
fra Højre
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Ja, det er ogsaa en Dag af Vigtighed.
DANIEL HEJRE
HIS: 170
STENSGAARD
Bankerott?
DANIEL HEJRE
LUNDESTAD
Jeg ved den Kunst at tie, Herr Hejre.
DANIEL HEJRE
LUNDESTAD
De viste mig en Vexel. Jeg syntes, jeg saa Grosserer Brattsbergs Navn paa den?
STENSGAARD
Kammerherrens ogsaa.
HIS: 171
LUNDESTAD
Og saa spurgte De mig, om den var god?
STENSGAARD
Ja visst; se blot paa den.
LUNDESTAD
Den er sgu’ ikke meget god.
STENSGAARD
De ser det altsaa?
LUNDESTAD
Hvilket?
STENSGAARD
At den er falsk.
LUNDESTAD
Falsk? Falske Vexler er gjerne de sikkreste; dem indfrier man først.
STENSGAARD
Men hvad mener De? Er den ikke falsk?
LUNDESTAD
Det er nok ikke saa vel.
LUNDESTAD
Jeg er rædd, her er formange af den Slags, Herr Stensgaard.
HIS: 172
STENSGAARD
Hvad? Det er da vel aldrig muligt, at –?
LUNDESTAD
Triller Grosserer Brattsberg af Snoren, saa triller vel ogsaa de, som nærmest er.
STENSGAARD
griber ham i Armen
Hvem mener De med nærmest?
LUNDESTAD
Er der nogen nærmere, end Fader og Søn?
STENSGAARD
Men du gode Gud –!
Det kommer ikke fra mig! Husk paa, det var Daniel Hejre, som snakked om Bankerott og Ruin og –
LUNDESTAD
HIS: 173
LUNDESTAD
STENSGAARD
O, nu forstaar jeg Fjeldbos Raad; han er dog den gamle trofaste!
LUNDESTAD
Hvad har Doktor Fjeldbo sagt?
STENSGAARD
Han er for trofast till at sige noget; men jeg forstaar ham alligevel. Og jeg forstaar ogsaa Dem nu, Herr Lundestad.
LUNDESTAD
Har De ikke forstaaet mig før nu?
LUNDESTAD
STENSGAARD
Hvad Slags Ulykke?
Jo, jo; jeg ser det. Aa, jeg gamle Fæ! Kjære Herr Stensgaard, naar De virkelig elsker Pigen, hvad gjør det saa, om hun er rig eller fattig?
HIS: 174
STENSGAARD
Hvad det gjør? Nej, ganske visst –
STENSGAARD
Naturligvis.
STENSGAARD
Men hvorledes skal det saa gaa med Dem?
LUNDESTAD
Det faar gaa, som det kan. Tror De, jeg vil kræve et sligt Hjertets Offer af Dem?
STENSGAARD
Men jeg skal bringe Offeret. Ja, jeg skal vise Dem, jeg har Kraft till det. Derude staar et Folk i Længsel; de begjærer mig ligesom i en ordløs Klage. O, hvor skulde jeg her turde vægre mig!
HIS: 175
STENSGAARD
LUNDESTAD
ser i stille Beundring paa ham og trykker hans Haand
Sandelig, De har faaet store Gaver, Herr Stensgaard! (ud till Højre)
Stensgaard gaar et Par Gange opp og ned ad Gulvet; snart standser han ved Vinduet, snart river han sig i Haaret. Lidt efter kommer Bastian Monsen fra Baggrunden.
BASTIAN
Her ser du mig, du!
STENSGAARD
Hvor kommer du fra?
STENSGAARD
Nationen? Hvad vil det sige?
BASTIAN
HIS: 176
STENSGAARD
Hvad Fanden er det for Abekattstreger?
STENSGAARD
BASTIAN
Hvad nu? Hører ikke vi to till samme Parti?
STENSGAARD
Ja, men jeg taaler ikke sligt; – du gjør dig selv latterlig –
BASTIAN
Gjør jeg mig latterlig ved at ligne dig?
STENSGAARD
Ja, ved at abe efter. Vær nu snild, Monsen, og lad sligt fare; det er saa ækkelt at se paa. Men hør, sig mig en Ting, – naar kommer din Fader tillbage?
BASTIAN
Det ved jeg ikke noget om. Han er rejst indover till Kristiania, tror jeg; kanske kommer han ikke tillbage paa de første otte Dage.
HIS: 177
BASTIAN
STENSGAARD
Gjerne; hvad skulde det være?
Jeg kjender mig saa stærk. Det kan jeg takke dig for; du har vækket mig. Jeg maa gjøre noget, du; – jeg vil gifte mig.
STENSGAARD
Gifte dig? Med hvem?
BASTIAN
Hyss! Her i Huset.
STENSGAARD
Madam Rundholmen?
BASTIAN
Hyss! Ja, hende er det. Lægg et godt Ord ind for mig, du! Jeg maa ind i noget sligtnoget. Hun sidder i en stor Rørelse; staar sig godt med Kammerherrens siden den Tid hendes Søster tjente som Husholderske der. Faar jeg hende, saa faar jeg kanske Kommunalarbejderne med. Ja, i det hele taget, – jeg elsker hende, Død og Pine!
noget sligtnoget. Hun sidder i en stor Rørelse; staar sig godt med Kammerherrens siden den Tid hendes Søster tjente som Husholderske der. Faar jeg hende, saa faar jeg kanske Kommunalarbejderne med. Ja, i det hele taget, – jeg elsker hende, Død og Pine!
BASTIAN
Hykkleri!
HIS: 178
STENSGAARD
BASTIAN
Men saa hør da –!
Lad mig være udenfor, siger jeg! (till Doktor Fjeldbo, som kommer fra Højre) Naa, hvorledes gaar Valget?
FJELDBO
For dig gaar det visst udmærket. Jeg talte nu med Lundestad; han sagde, du faar saagodtsom alle Stemmer.
STENSGAARD
Nej, gjør jeg det!
FJELDBO
Men hvad Pokker nytter det? Naar du ikke er Ejendomsmand, saa –
STENSGAARD
stamper
Er det dog ikke forbandet!
FJELDBO
Naa, man kan jo ikke skjøtte to Ting paa engang. Vil man vinde paa en Kant, faar man finde sig i at tabe paa en anden. Farvel! (ud i Baggrunden)
HIS: 179
BASTIAN
Hvad mente han med at vinde og tabe?
STENSGAARD
Det skal jeg sige dig siden. Men hør, kjære Monsen, – for at komme tillbage till det, vi talte om; jeg lovte at lægge et godt Ord ind for dig –
BASTIAN
Lovte du? Jeg syntes du sagde tvertimod –?
STENSGAARD
BASTIAN
Enken.
Aa, ja-ja; det er jo det samme. Jeg mener, naar man virkelig elsker en Kvinde, saa er dette noget, som i og for sig bør være afgjørende –
BASTIAN
Ja, det synes jeg ogsaa. Og saa vil du altsaa tale for mig?
STENSGAARD
Ja, det vil jeg med stor Glæde. Men det er paa en Betingelse.
HIS: 180
BASTIAN
Naa?
BASTIAN
Jeg? Hos hvem?
STENSGAARD
Har du virkelig ikke mærket noget? Det ligger dog saa nær.
BASTIAN
Det er da vel aldrig –?
STENSGAARD
STENSGAARD
Men at ikke du, med dit skarpe Blik, har kunnet mærke det?
BASTIAN
HIS: 181
STENSGAARD
BASTIAN
STENSGAARD
Ja, men din Faer, – det var netopp det jeg vilde sige –
BASTIAN
Bastian gaar ud i Baggrunden; i det samme kommer Madam Rundholmen fra Højre.
Nu gaar det rigtig som det var smurt, Herr Stensgaard; alle saa stemmer de paa Dem.
STENSGAARD
Det er dog besynderligt.
HIS: 182
MADAM RUNDHOLMEN
Ja; Gud ved, hvad Monsen paa Storli vil sige.
MADAM RUNDHOLMEN
Naa, hvad er det?
STENSGAARD
Vil De høre paa mig?
MADAM RUNDHOLMEN
Ja, Gud, De skulde bare prøve det, Herr Stensgaard!
MADAM RUNDHOLMEN
En rask ung Mand?
MADAM RUNDHOLMEN
Nej, ved De hvad, nu vil jeg ikke høre mere paa Dem.
STENSGAARD
De maa! En ung Mand, som ogsaa finder det svært at staa alene –
MADAM RUNDHOLMEN
Ja, hvad saa? Jeg forstaar Dem slettikke.
Naar De nu kunde skabe to Menneskers Lykke, Madam Rundholmen, – baade Deres egen og –
MADAM RUNDHOLMEN
Og en rask ung Mands?
STENSGAARD
Ja vel; svar mig paa det –
MADAM RUNDHOLMEN
Aa nej, Stensgaard, det er da vel aldrig Deres Alvor?
STENSGAARD
Hvor kan De tro, jeg vil narre Dem? Skulde De saa ikke være villig –?
HIS: 184
STENSGAARD
et Skridt tillbage
Hvad?
Frøken Monsen kommer ilsomt og urolig fra Baggrunden.
MADAM RUNDHOLMEN
Deres Faer? Jo; nej; – jeg ved ikke; – undskyld –
RAGNA
Hvor er han?
MADAM RUNDHOLMEN
Deres Faer? Naa; nej, han er kjørt forbi –
STENSGAARD
Indover till Kristiania.
RAGNA
Nej, det er umuligt –
MADAM RUNDHOLMEN
STENSGAARD
Sig mig, Frøken, – er det virkelig Deres Fader, De søger?
HIS: 185
RAGNA
Ja, det hører De jo.
STENSGAARD
Og De har ikke vidst, at han er rejst hjemmefra?
STENSGAARD
træder ivejen
Ragna! Hør! Hvorfor er De saa forandret imod mig?
RAGNA
Jeg? Slipp mig frem! Lad mig gaa!
STENSGAARD
STENSGAARD
Men hvorfor –?
RAGNA
Jeg har lært Dem bedre at kjende; – godt, at jeg lærte det itide.
STENSGAARD
Ah, saa? Man har løjet paa mig? Ja, jeg har maaske ogsaa selv Skyld; jeg har været som vævet ind i en Forvildelse. Det er
HIS: 186
over nu! O, naar jeg ser Dem, blir jeg et bedre Menneske. Det er Dem, jeg holder sandt og inderligt af; det er Dem, jeg elsker, Ragna, – Dem, og ingen anden!
RAGNA
Slipp mig forbi! Jeg er rædd for Dem –
RAGNA
Ja, ja, for Guds Skyld, blot ikke idag.
STENSGAARD
Paa Lykke i Kjærlighed! Kjærlighedens og Lykkens Skaal! Hurra for den Dag imorgen!
Han drikker.
KANDIDAT HELLE
fra Højre, till Ragna
Har De fundet ham?
RAGNA
Nej, han er her ikke. Kom, kom!
HIS: 187
MADAM RUNDHOLMEN
KANDIDAT HELLE
Ingenting; der er blot kommet fremmede till Storli og –
MADAM RUNDHOLMEN
Aa; har De nu faaet fremmede paa Nakken igjen?
STENSGAARD
Farvel, – till imorgen!
Kandidat Helle og Frøken Monsen bort i Baggrunden.
DANIEL HEJRE
fra Højre
DANIEL HEJRE
HIS: 188
MADAM RUNDHOLMEN
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
I Madam Rundholmen?
STENSGAARD
Der er da ikke noget galt fatt paa Storli?
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Ja, ja, og hvad saa?
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Et Par Gjæster; ja, det ved jeg –
HIS: 189
DANIEL HEJRE
Ubudne Gjæster, min kjære unge Ven; man hvisker om Politi og om glubske Kreditorer; – der er galt fatt i Papirerne, maa De vide! Ja, a propos, – hvad var det for et Papir, De fik af Monsen igaar?
STENSGAARD
Aa, det var et Papir. Galt fatt i Papirerne, siger De? Hør; De kjender jo Kammerherre Brattsbergs Underskrift?
STENSGAARD
tager Vexlen frem
Naa, saa se paa dette her.
STENSGAARD
Aldrig? Altsaa dog –!
DANIEL HEJRE
Og den er udstedt af Proprietær Monsen?
STENSGAARD
Nej, af Grosserer Brattsberg.
DANIEL HEJRE
HIS: 190
STENSGAARD
Hvad for noget? Ogsaa Udstederens Navn –?
DANIEL HEJRE
Forfalsket, unge Mand; forfalsket, saa sandt, som jeg heder Daniel. Man behøver jo bare at se paa den med Mistroens skjærpede Blik –
STENSGAARD
Men hvorledes var det da muligt –? Monsen maa ikke have vidst –
DANIEL HEJRE
Monsen? Nej, den Karl ved nok hverken Besked om sine egne eller andres Papirer. Men det er godt, det faar en Ende, Herr Stensgaard! Det er en Tillfredsstillelse for den moralske Følelse. Ah, jeg har tidt følt mig opptændt af en ædel Harme, om jeg selv tør sige det, ved at maatte dratter, saa trækker han først og fremst Grosserer Brattsberg med sig; Grossereren trækker Kammerherren –
1.utg: 167
gaa her og være HU: 457
Vidne till –; noksagt. Men det morsomste ved det, er det, at naar nu Monsen dratter, saa trækker han først og fremst Grosserer Brattsberg med sig; Grossereren trækker Kammerherren –
STENSGAARD
Ja, det sagde Lundestad ogsaa.
DANIEL HEJRE
Men der er naturligvis Methode i Bankerotten. Pass paa; jeg er en gammel Spaamand: Monsen kommer i Tugthuset, Grossereren kommer i Akkord og Kammerherren kommer under Administration; det vil sige, hans Kreditorer forærer ham et Par tusend Daler aarlig i livsvarig Pension. Det er saadan det gaar, Herr Stensgaard! Jeg kjender det; jeg kjender det. Hvad siger ikke Klassikeren? Fiat justitia, pereat mundus;
Tugthuset, Grossereren kommer i Akkord og Kammerherren kommer under Administration; det vil sige, hans Kreditorer forærer ham et Par tusend Daler aarlig i livsvarig Pension. Det er saadan det gaar, Herr Stensgaard! Jeg kjender det; jeg kjender det. Hvad siger ikke Klassikeren? Fiat justitia, pereat mundus; HIS: 191
det vil sige: Fy, hvilken Justits i denne bedærvede Verden, Faer!
STENSGAARD
opp og ned ad Gulvet
Baade den ene og den anden! Begge Veje stængte!
STENSGAARD
Og det netopp nu! Nu, – nu!
STENSGAARD
Valgt?
DANIEL HEJRE
Altsaa Deres første Skridt paa Ærens Bane, Herr Stensgaard!
DANIEL HEJRE
Ja, det er jo det første Skridt, som koster, siger man.
HIS: 192
ASLAKSEN
ind till Venstre, raabende
Punsch paa Bordet, Madam Rundholmen! Den nye Valgmand trakterer!
Gaardbruger Lundestad og flere Vælgere kommer efterhaanden ind fra Højre.
LUNDESTAD
hvisker till Stensgaard
Staar De nu rigtig fast i det, som –?
STENSGAARD
Hvad nytter det at staa fast, hvor alting ramler?
LUNDESTAD
Mener De, Spillet skulde være tabt?
ASLAKSEN
tillbage fra Venstre
Madam Rundholmen koster Punschen selv; – hun er nærmest till det, siger hun.
LUNDESTAD
Hvilket?
STENSGAARD
Spillet er ikke tabt, Herr Lundestad! (sætter sig og skriver ved Bordet tillhøjre)
HIS: 193
LUNDESTAD
dæmpet
Hør, Aslaksen; kan jeg faa noget ind i Avisen till iovermorgen?
LUNDESTAD
Nej visst er det ikke grovt.
ASLAKSEN
Ja, det er det samme; jeg taer det alligevel.
EN TJENESTEPIGE
fra Venstre
Her er Punsch fra Madamen.
ASLAKSEN
Hurra; nu kommer der Liv i de lokale Forholde!
Han sætter Bollen paa det midterste Bord, skjænker for de øvrige og drikker flittigt under det følgende. Bastian Monsen er imidlertid kommen ind fra Højre.
ASLAKSEN
Vær rolig; (banker sig paa Brystlommen) jeg har det her.
HIS: 194
BASTIAN
Bastian fjerner sig.
ASLAKSEN
Imorgen Aften? Ja, det kan jeg gjerne.
STENSGAARD
Vel; saa gaar De indom og gier Madam Rundholmen dette Brev.
ASLAKSEN
Fra Dem?
STENSGAARD
Ja. Putt det i Lommen. Se saa. Imorgen Aften altsaa.
HIS: 195
Pigen bringer det forlangte. Stensgaard gaar henimod Vinduet.
BASTIAN
Naa, du, – har du saa talt till Madam Rundholmen?
STENSGAARD
Talt? Aa ja; jeg har talt lidt –
BASTIAN
Og hvad tror du?
STENSGAARD
Ja, – jo; vi blev afbrudt; jeg kan ikke sige dig noget bestemt.
BASTIAN
STENSGAARD
Om en Times Tid?
BASTIAN
ser Madam Rundholmen, som træder ind fra Venstre
Hyss; lad ingen mærke noget! (gaar oppover Gulvet)
STENSGAARD
hen till Aslaksen, sagte
Giv mig Brevet igjen.
ASLAKSEN
Vil De ha’e det igjen?
HIS: 196
STENSGAARD
Ja, hurtig; jeg skal selv besørge det.
ASLAKSEN
Værsaagod; her er det.
BASTIAN
Alt godt; jeg og Stensgaard er fine Venner, skal jeg fortælle Dem. Det skulde ikke undre mig, om han kommer paa Thinget.
MADAM RUNDHOLMEN
Men det vilde nok ikke Deres Faer se blidt till.
BASTIAN
MADAM RUNDHOLMEN
Hvorledes det?
BASTIAN
Han gaar paa Frierfødder –
MADAM RUNDHOLMEN
Gudbevares; har han sagt noget?
HIS: 197
BASTIAN
Ja; og jeg har lovet at tale for ham; det skal gaa; jeg tror visst, Ragna har et godt Øje till ham.
MADAM RUNDHOLMEN
Ragna?
LUNDESTAD
kommer nærmere
Naa; hvad snakker De saa ivrigt om, Madam Rundholmen?
LUNDESTAD
Ja vel; men Kammerherren er ikke lett at bøje –
BASTIAN
Kammerherren?
MADAM RUNDHOLMEN
Hvem; hvem?
LUNDESTAD
Frøkenen; Datteren, naturligvis.
BASTIAN
Han frier da vel aldrig till Frøken Brattsberg, ved jeg?
HIS: 198
LUNDESTAD
BASTIAN
Og till mig har han sagt –! Hør; lad mig tale med Dem!
STENSGAARD
Lad dem det, – naar de bare ikke lægger ondt for mig hos en.
MADAM RUNDHOLMEN
Hvem er den ene?
STENSGAARD
stikker Brevet hemmeligt till hende
Se der; læs det, naar De blir ensom.
HIS: 199
VÆRKSFORVALTER RINGDAL
fra Højre
Naa, jeg hører, De er gaaet af med Sejren, Herr Sagfører.
STENSGAARD
RINGDAL
Hvad har han bestræbt sig for?
STENSGAARD
For at stemme mig ud.
STENSGAARD
Det er kun Skade, at han nok ikke oftere kommer till at gjøre Brug af den.
HIS: 200
STENSGAARD
Aa, De behøver ikke at spille, som om De ingenting forstod. Er her ikke et Uvejr ivente? Fallit i stor Maalestokk?
RINGDAL
Jo, det hører jeg fra alle Kanter.
STENSGAARD
Og er kanske ikke baade Kammerherren og Grossereren med i det?
STENSGAARD
Ja, det er jo naturligt, at De søger at skjule det.
RINGDAL
Hvad skulde det nytte? Kan sligt skjules?
RINGDAL
Ikke en Stavelse, hvad Kammerherren angaar. Men hvor har De kunnet tro saadant noget? Hvem har bildt Dem det ind?
STENSGAARD
Det siger jeg ikke for Øjeblikket.
HIS: 201
STENSGAARD
En Hensigt –!
RINGDAL
Ja, tænk Dem om; er her ingen, som kunde se sin Fordel i at holde Dem borte fra Kammerherren –?
RINGDAL
Kammerherren har meget tillovers for Dem igrunden –
STENSGAARD
Har han?
RINGDAL
STENSGAARD
Aa, ingenting. Men det er ikke for sent endnu! Kjære Herr Ringdal, træffer De Kammerherren iaften?
RINGDAL
Det gjør jeg sikkert.
HIS: 202
STENSGAARD
Saa sig ham, det var Vaas med de Trusler, han ved nok; sig ham, jeg kommer selv og forklarer alting imorgen.
RINGDAL
Kommer De?
STENSGAARD
RINGDAL
Vexelen –!
STENSGAARD
Ja, ja; det er noget, som De ikke forstaar; men giv ham den blot –
RINGDAL
I Sandhed, Herr Stensgaard –
STENSGAARD
HIS: 203
DANIEL HEJRE
Hvorledes jeg kunde fare i Dem –?
STENSGAARD
Ja visst; det var jo den sorteste Løgn –
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Hvorledes nærmere?
LUNDESTAD
Jeg ved ingenting; men Folk snakker om Madam Rundholmen –
STENSGAARD
Hvad!
LUNDESTAD
Han kjørte afgaarde imorges, før det blev lyst –
HIS: 204
LUNDESTAD
STENSGAARD
Forsørget! «Imorgen», sagde hun; og hendes Uro for Faderen –!
DANIEL HEJRE
He-he; De skal se, han er gaaet hen og hængt sig, Faer!
LUNDESTAD
Herr Hejre siger, at Monsen paa Storli –
PROPRIETÆR MONSEN
fra Baggrunden
Champagne paa Bordet!
ASLAKSEN og FLERE
Monsen!
DANIEL HEJRE
Men, højstærede –!
STENSGAARD
De! Hvor kommer De fra?
Fra Forrettninger! Tjent hundrede Tusend! Hej; imorgen gjør jeg dundrende Middag paa Storli. Alle er indbudne. Champagne, siger jeg! Tillykke, Stensgaard, De er jo bleven Valgmand.
STENSGAARD
Ja, jeg skal forklare Dem –
MONSEN
Pyt; hvad rager det mig? Vin! Hvor er Madam Rundholmen? (vil ind till Venstre)
TJENESTEPIGEN
som nylig er traadt ud
Der faar ingen komme ind; Madamen sidder og læser et Brev –
STENSGAARD
Læser hun et Brev?
STENSGAARD
Farvel, Herr Monsen; imorgen Middag paa Storli –
MONSEN
Farvel; imorgen!
HIS: 206
DANIEL HEJRE
Aa, saamæn, saamæn.
STENSGAARD
DANIEL HEJRE
Hvad Pokker er det for noget?
DANIEL HEJRE
Aha, jeg forstaar –; noksagt!
STENSGAARD
DANIEL HEJRE
Vær trygg; det skal være mig en inderlig Fornøjelse –
STENSGAARD
LUNDESTAD
Har De Haab?
HIS: 207
STENSGAARD
Et tredobbelt!
LUNDESTAD
Tredobbelt? Men jeg begriber ikke –
STENSGAARD
Behøves heller ikke; fra nu af skal jeg hjælpe mig selv. (ud i Baggrunden)
MONSEN
Har De det?
ASLAKSEN
Till Madam Rundholmen.
MONSEN
Naa, endelig!
DANIEL HEJRE
till Lundestad
sagtere
HIS: 208
LUNDESTAD
sagtere
Han frier till hende.
DANIEL HEJRE
Tænkte jeg det ikke? Men han bad, jeg skulde sværte ham lidt, gjøre ham mistænkt –; noksagt –
DANIEL HEJRE
Ja, naturligvis.
DANIEL HEJRE
He-he; den kjære Sjæl, – da skal han sandelig ha’e forregnet sig dennegang.
DANIEL HEJRE
Han kyssed Deres Tjenestepige og gik, Madam Rundholmen!
Teppet falder.
Stort Modtagelsesværelse hos Kammerherrens. Indgang i Baggrunden; Døre till Højre og Venstre.
Værksforvalter Ringdal staar ved et Bord og blader i nogle Papirer. Det banker.
RINGDAL
Kom ind!
DOKTOR FJELDBO
fra Baggrunden
Godmorgen!
RINGDAL
Godmorgen, Herr Doktor!
FJELDBO
Naa, alting staar vel till?
FJELDBO
Men?
RINGDAL
Ja, De har da sagtens hørt den store Nyhed?
RINGDAL
Hvad? Har De ikke hørt det, som er hændt paa Storli?
FJELDBO
Nej!
RINGDAL
Monsen er rømt inatt.
FJELDBO
Rømt? Monsen?
RINGDAL
Rømt.
FJELDBO
Men du gode Gud –?
RINGDAL
Her gik allerede underlige Rygter igaar; men saa kom Monsen tillbage; han maa have vidst at forstille sig –
FJELDBO
Men Grunden? Grunden?
HIS: 211
FJELDBO
Og saa er han rømt!
RINGDAL
FJELDBO
Og den ulykkelige Familje –?
Sønnen har nok altid holdt sig udenfor; ialfald lader han nu som ingenting, hører jeg.
FJELDBO
Ja, men Datteren da?
RINGDAL
Hyss; Datteren er her.
FJELDBO
Her?
RINGDAL
HIS: 212
RINGDAL
Aa, jeg tænker, nok saa taaleligt. De kan vide, efter den Behandling, hun har lidt hjemme –; og desuden kan jeg fortælle Dem, at hun –. Hyss; der er Kammerherren.
KAMMERHERREN
fra Venstre
Se, er De der, kjære Doktor?
FJELDBO
KAMMERHERREN
KAMMERHERREN
Først et Ord; De skal herefter lade den Titel fare.
FJELDBO
Hvad skal det sige?
KAMMERHERREN
Jeg er Jernværksejer, slett og rett.
FJELDBO
Aa, men hvad er dog dette for Urimeligheder?
HIS: 213
KAMMERHERREN
FJELDBO
Det skulde De dog sove paa.
KAMMERHERREN
FJELDBO
Ja, hvad saa vidre?
KAMMERHERREN
Min Familje er beskæmmet, ligesaa fuldt, som Proprietær Monsens. Ja, De har da vel hørt om Monsen?
FJELDBO
Jo, jeg har.
RINGDAL
Intet andet, end at han trækker en hel Del af de yngre Gaardbrugere med.
KAMMERHERREN
Og min Søn?
HIS: 214
RINGDAL
Deres Søn har skikket mig et Oppgjør. Han kan svare enhver sit; men der blir ingenting tillovers.
KAMMERHERREN
Hm. Ja, vil De saa faa min Ansøgning renskrevet.
RINGDAL
Det skal ske. (ud gjennem den forreste Dør tillhøjre)
FJELDBO
Men har De betænkt Dem? Det hele kan jo ordnes i al Stillhed.
KAMMERHERREN
Saa? Kan jeg gjøre mig selv uvidende om hvad der er sket?
FJELDBO
FJELDBO
Han vil ikke gjentage det; det er Hovedsagen.
KAMMERHERREN
Og hvoraf ved De, at han ikke vil gjentage det?
HIS: 215
FJELDBO
Om ikke af andet, saa ved jeg det af det Opptrin, De selv har fortalt mig; det med Deres Svigerdatter. Hvad der end kommer ud af det forresten, saa vil det ryste ham till Alvor.
FJELDBO
KAMMERHERREN
standser
Jeg?
FJELDBO
Ja, De! De har pukket paa Deres Familjes Hæderlighed; men naar er denne Hæderlighed bleven satt paa Prøve? Ved De, om den vilde staaet i Fristelsen?
De kan spare Dem enhver Præken, Herr Doktor; disse sidste Dages Begivenheder er ikke gaaet sporløst hen over mig.
FJELDBO
Det tror jeg ogsaa; men lad det saa vise sig i en mildere Dom og i en klarere Erkjendelse. De bebrejder Deres Søn; men hvad har De gjort for Deres Søn? De har sørget for at uddanne hans Evner, men ikke for at grundlægge en Karakter i ham. De har holdt Foredrag over, hvad han skyldte sin hæderlige
HIS: 216
Familje; men De har ikke ledet og bøjet og formet ham saaledes, at det blev ham en ubevidst Nødvendighed at handle hæderligt.
KAMMERHERREN
Tror De det?
FJELDBO
Jeg baade tror det og jeg ved det. Men det er jo saa almindeligt her; man sætter Oppgaven i at lære, istedetfor i at være. Vi ser ogsaa hvad det leder till; vi ser det i de Hundreder af begavede Mennesker, der gaar halvfærdige omkring og er et i Følelser og Stemninger og noget ganske andet i Værk og Handlesætt. Se nu blot till Stensgaard –
man sætter Oppgaven i at lære, istedetfor i at være. Vi ser ogsaa hvad det leder till; vi ser det i de Hundreder af begavede Mennesker, der gaar halvfærdige omkring og er et i Følelser og Stemninger og noget ganske andet i Værk og Handlesætt. Se nu blot till Stensgaard –
KAMMERHERREN
Stensgaard, ja! Hvad siger De om Stensgaard?
Stykkværk. Jeg har kjendt ham fra Barnsben af. Hans Faer var et vissent Drog, en Pjalt, et ingenting; han drev en liden Høkernæring og Pantelaanerforrettninger ved 1.utg: 192
Siden af; eller, rettere sagt, det var Konen, som drev det. Hun var et grovslaaet Fruentimmer, det mest ukvindelige, jeg har kjendt. Manden fik hun gjort umyndig; ikke en Hjertetanke var der i hende. Og i dette Hjem voxte Stensgaard opp. Og saa gik han i Latinskole tillige. «Han skal studere,» sagde Moderen; «der skal blie en dygtig Inkassator af ham.» Stygghed i Hjemmet; Løftelse i Skolen; Aanden, Karakteren, Viljen, Evnerne, – altsammen hver sin Vej. Hvad kunde det føre till, andet, end till Splittelse i Personligheden?
HIS: 217
KAMMERHERREN
FJELDBO
Ja, af mig; netopp af mig. Aa, De maa ikke smile; jeg hovmoder mig ikke; men jeg har faat det, som grunder Ligevægten, og som gjør sikker. Jeg er voxet opp under Ro og Harmoni, i en jævn Middelstandsfamilje. Min Moder er en Kvinde, helt og holdent; hjemme hos os har der aldrig været Ønsker udover Evnerne; intet Krav er forlist paa Forholdenes Skjær; intet Dødsfald har grebet forstyrrende ind og efterladt Tomhed og Savn i Kredsen. Der var der Kjærlighed till Skjønhed; men den laa inderligt i Livsbetragtningen, ikke jævnsides langs med den; der var der hverken Forstandens eller Stemningens Udskejelser –
hovmoder mig ikke; men jeg har faat det, som grunder Ligevægten, og som gjør sikker. Jeg er voxet opp under Ro og Harmoni, i en jævn Middelstandsfamilje. Min Moder er en Kvinde, helt og holdent; hjemme hos os har der aldrig været Ønsker udover Evnerne; intet Krav er forlist paa Forholdenes Skjær; intet Dødsfald har grebet forstyrrende ind og efterladt Tomhed og Savn i Kredsen. Der var der Kjærlighed till Skjønhed; men den laa inderligt i Livsbetragtningen, ikke jævnsides langs med den; der var der hverken Forstandens eller Stemningens Udskejelser –
KAMMERHERREN
Se, se; det er derfor De er bleven saa overmaade komplet?
KAMMERHERREN
Lad saa være; men naar Stensgaard intet saadant Ansvar har, da er det desto smukkere, at han alligevel –
HIS: 218
FJELDBO
Hvilket? Hvad?
KAMMERHERREN
De dømmer ham falskt, min gode Doktor! Se her. Hvad siger De till dette?
FJELDBO
Deres Søns Vexel!
KAMMERHERREN
Ja, den har han sendt mig tillbage.
FJELDBO
Frivilligt?
KAMMERHERREN
Frivilligt og uden Betingelser. Det er smukt; det er nobelt; – og derfor staar ogsaa fra idag af mit Hus aabent for ham.
FJELDBO
Betænk Dem! For Deres egen, for Deres Datters Skyld –
KAMMERHERREN
FJELDBO
Jeg?
HIS: 219
KAMMERHERREN
Ja, De! De er bleven den styrende her i Huset; De gaar ud og ind; jeg tager Dem paa Raad i alting, – og saa alligevel –
FJELDBO
Ja, ja; alligevel –?
KAMMERHERREN
FJELDBO
Men saa forklar Dem dog!
KAMMERHERREN
Jeg? Nej, De skulde forklare Dem, skulde De! Men nu kan De have det saa godt.
FJELDBO
KAMMERHERREN
Saa? Hvorved?
KAMMERHERREN
Ved at tie? Skal jeg sige Dem, hvad jeg kunde have Stivnakke, Herr Værkslæge; – og det passer ikke min Sæl og Salighed ikke –! Nu kan De have det saa godt; som man reder, saa ligger man.
1.utg: 195
Lyst till? At blive grov, bande, gaa ind i de unges Forbund! De er en højfornem Stivnakke, Herr Værkslæge; – og det passer ikke HIS: 220
i vort fri Samfund. Se Stensgaard; han er ikke noget saadant; og derfor skal han faa komme her i Huset; han skal –; han skal –! Aa, jeg gider min Sæl og Salighed ikke –! Nu kan De have det saa godt; som man reder, saa ligger man.
GAARDBRUGER LUNDESTAD
fra Baggrunden
KAMMERHERREN
LUNDESTAD
Saa siger Proprietær Monsens Kreditorer ogsaa.
LUNDESTAD
Aa, De har nu spaaet det saa længe, De, Herr Kammerherre.
KAMMERHERREN
FJELDBO
Kanske for at frelses.
Ugjørligt; han var kommen for dybt i det; – og det, som sker, det er nu altid det bedste.
KAMMERHERREN
Velbekomme! Finder De det ogsaa bedst, at De blev slaaet ved Valget igaar?
LUNDESTAD
LUNDESTAD
LUNDESTAD
HIS: 222
KAMMERHERREN
Jeg har læst i gamle Historiebøger, at der før i Tiden var Folk, som kunde mane Spøgelser frem; men de kunde ikke mane dem bort igjen.
KAMMERHERREN
Men, kjære Lundestad, hvor kan De, som en opplyst Mand –?
LUNDESTAD
KAMMERHERREN
LUNDESTAD
Var Monsen faldet en to–tre Dage før, saa var meget blevet anderledes.
KAMMERHERREN
Desværre; De har været for snar –
LUNDESTAD
Jeg havde ogsaa Hensyn till Dem, Herr Kammerherre.
KAMMERHERREN
Till mig?
Vort Parti maa bevare sin Hæderlighed i Folks Øjne. Vi repræsenterer den gamle, grundfæstede, norske Ærlighed. Havde jeg svigtet Stensgaard, saa ved De han har et Papir –
LUNDESTAD
Hvad?
KAMMERHERREN
Her er det.
LUNDESTAD
Har han sendt Dem det tillbage?
KAMMERHERREN
Ja. Personlig er han en Hædersmand; det Skudsmaal maa jeg give ham.
LUNDESTAD
tankefuld
Sagfører Stensgaard har gode Gaver.
SAGFØRER STENSGAARD
fra Baggrunden, standser i Døren
Faar jeg Lov at komme nærmere?
HIS: 224
KAMMERHERREN
imod ham
Det kan De tryggt.
KAMMERHERREN
Det vil jeg.
STENSGAARD
Saa tag den baade varm og inderlig! Og slaa saa en Streg over alle skrevne Dumheder –
STENSGAARD
O, Gud velsigne Dem!
KAMMERHERREN
Og fra idag af – siden De saa ønsker det – fra idag af er De som hjemme her.
STENSGAARD
Maa jeg? Maa jeg det?
Det banker.
KAMMERHERREN
Kom ind!
Flere Byggdemænd, Medlemmer af Formandskabet o. s. v. Kammerherren gaar dem imøde, modtager Lykkønskninger og taler med dem.
Formandskabet o. s. v. Kammerherren gaar dem imøde, modtager Lykkønskninger og taler med dem.
imidlertid er traadt ind fra den bageste Dør tillvenstre
HIS: 225
THORA
som imidlertid er traadt ind fra den bageste Dør tillvenstre
STENSGAARD
De, Frøken!
THORA
Fader har sagt mig, hvor smukt De har handlet.
THORA
O, hvor vi har miskjendt Dem!
STENSGAARD
Har De –?
Det var jo ogsaa Deres egen Skyld; – nej, nej; det var vor. O, hvor inderlig gjerne vilde jeg ikke gjøre det godt igjen.
STENSGAARD
Vilde De? Vilde De selv? Vilde De virkelig –?
THORA
Allesammen; kunde vi saasandt –
KAMMERHERREN
Forfriskninger till Herrerne, mit Barn!
HIS: 226
THORA
Nu kommer de.
Hun gaar opp igjen mod Døren, hvorfra Pigen strax efter kommer med Vin og Bagværk, der bydes omkring under det følgende.
Pigen strax efter kommer med Vin og Bagværk, der bydes omkring under det følgende.
STENSGAARD
Kjære, fortræffelige Lundestad; jeg føler mig som en sejrende Gud!
LUNDESTAD
Saa følte De Dem vel igaar ogsaa.
STENSGAARD
LUNDESTAD
Aahaa; Elskovstanker?
LUNDESTAD
Saa Svoger Bastian har bragt Dem Svaret?
LUNDESTAD
Ja, han ymted om noget igaar; han havde nok lovet at tale for Dem hos en liden Pige.
HIS: 227
STENSGAARD
LUNDESTAD
Vær ikke rædd for mig. Hvis De ikke ved det endnu, saa kan jeg sige Dem det: De har sejret, Herr Stensgaard; jeg har det fra Ringdal.
STENSGAARD
Hvad har De fra Ringdal?
STENSGAARD
Hvad siger De!
LUNDESTAD
Sit Ja, siger jeg.
LUNDESTAD
Men ikke Datteren.
STENSGAARD
Sit Ja! Midt under en saadan Familjeskandale! Hvor ukvindeligt! Sligt maa jo støde enhver fintfølende Mand Bæst –? Ligemeget, det kommer mig ikke ved; hvad han har gjort, maa han selv svare for.
1.utg: 202
tillbage. Men det er en Misforstaaelse, det hele. Jeg har aldrig anmodet Bastian –; hvor kunde saa det Bæst –? Ligemeget, det kommer mig ikke ved; hvad han har gjort, maa han selv svare for.
HIS: 228
DANIEL HEJRE
fra Baggrunden
KAMMERHERREN
Takk, Takk, gamle Ven!
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Hvorover?
DANIEL HEJRE
De bad mig igaar tale en Smule tvetydigt om Dem till hende, De ved nok –
STENSGAARD
Naa ja, ja; hvad saa?
DANIEL HEJRE
Det var mig en inderlig Fryd at efterkomme Deres Ønske –
HIS: 229
DANIEL HEJRE
Som en elskende Kvinde, naturligvis; stak i at græde; smækked Døren i Laas; vilde hverken svare eller vise sig –
STENSGAARD
Ah, Gudskelov!
DANIEL HEJRE
De er barbarisk! At sætte et Enkehjerte paa slig grusom Prøve; at gaa her og glæde sig Kjærligheden har Katteøjne; noksagt; thi idag, da jeg foer forbi, stod Madam Rundholmen frisk og frodig i det aabne Vindu og kæmmed sit Haar; saa ud som en Havfrue, med Permission at sige; – aa, det er et dygtigt Fruentimmer!
HU: 478
over Skinsygens Kvaler –! Men Kjærligheden har Katteøjne; noksagt; thi idag, da jeg foer forbi, stod Madam Rundholmen frisk og frodig i det aabne Vindu og kæmmed sit Haar; saa ud som en Havfrue, med Permission at sige; – aa, det er et dygtigt Fruentimmer!
STENSGAARD
Naa? Og saa?
DANIEL HEJRE
STENSGAARD
Hvad? Forlovet?
DANIEL HEJRE
En hjertelig Lykkønskning, unge Mand; det glæder mig usigeligt, at jeg var den første, som kunde melde Dem –
STENSGAARD
Det er Sludder! Det er Snakk!
STENSGAARD
De har ikke forstaaet hende; eller hun har ikke forstaaet –; forlovet! Er De gal? Nu, da Monsen er falden, saa er rimeligvis hun ogsaa –
STENSGAARD
Ligemeget. Mine Tanker gaar i en ganske anden Rettning. Det med Brevet var bare en Spøg, et Væddemaal, det hørte De jo. Kjære Herr Hejre, gjør mig den Tjeneste, ikke at tale et Ord till nogen om denne dumme Historie.
DANIEL HEJRE
Forstaar; forstaar! Det skal holdes hemmeligt; det er det, man kalder Romantik. Ak, ja; den Ungdom, den skal nu altid være saa poetisk!
STENSGAARD
KAMMERHERREN
som imidlertid har talt med Lundestad
Nej, Lundestad, – det kan jeg umuligt tro!
KAMMERHERREN
Sig mig, – har Sagfører Stensgaard vist dig en Vexel igaar?
KAMMERHERREN
Det skal jeg sige dig siden. Men du fortalte ham jo –
LUNDESTAD
De bildte ham jo ind, at den var falsk?
LUNDESTAD
Men De sagde jo, at begge Underskrifter var falske?
LUNDESTAD
till Kammerherren
Og da han det hørte –
HIS: 232
KAMMERHERREN
Saa var det han gav Vexelen till Ringdal!
KAMMERHERREN
KAMMERHERREN
LUNDESTAD
End De selv da?
KAMMERHERREN
O, jeg kunde have Lyst till –!
Se derborte. Hvad Tanker tror De ikke Folk gjør sig –?
KAMMERHERREN
De Tanker skal jeg bringe dem ud af.
LUNDESTAD
HIS: 233
KAMMERHERREN
Jeg kan ogsaa manøvrere, Herr Gaardbruger Lundestad!
KAMMERHERREN
Pass paa! (gaar hen till Fjeldbo) Herr Værkslæge Fjeldbo, – vil De vise mig en Tjeneste?
FJELDBO
Med Glæde!
FJELDBO
Stensgaard?
FJELDBO
Men hvorledes kan jeg –?
KAMMERHERREN
Det blir Deres egen Sag; jeg giver Dem frie Hænder –
FJELDBO
Frie Hænder! Det gjør De? I et og alt?
HIS: 234
KAMMERHERREN
Ja, for Pokker; ja!
KAMMERHERREN
Her er den.
FJELDBO
KAMMERHERREN
Doktor Fjeldbo har Ordet!
FJELDBO
Jeg har den Glæde, med Kammerherre Brattsbergs Samtykke, at meddele Dem min Forlovelse med hans Datter.
Udbrudd af Overraskelse. Thora udstøder et lett Skrig; Kammerherren er ifærd med at sige noget, men fatter sig i det. Støj og Lykkønskninger.
fatter sig i det. Støj og Lykkønskninger.
STENSGAARD
Forlovelse! Din Forlovelse –!
DANIEL HEJRE
Med Kammerherrens –? Med din –? Med – med –?
HIS: 235
STENSGAARD
Men, Herr Kammerherre –?
FJELDBO
Takk, Takk, – og Tillgivelse!
THORA
O, min velsignede Fader!
Ja, vi befinder os i Forlovelsernes Tid ogsaa; jeg kan melde en Forlovelse till –
STENSGAARD
Det er Oppspind!
LUNDESTAD
Nej, visst er det ikke; Jomfru Monsens Forlovelse –
STENSGAARD
Usandt; usandt, siger jeg!
THORA
Nej, Faer, det er sandt; de er her begge to.
HIS: 236
KAMMERHERREN
Hvem? Hvor?
THORA
Ragna og Kandidat Helle. Derinde – (mod den øverste Dør tillhøjre)
LUNDESTAD
Kandidat Helle? Ham altsaa –!
KAMMERHERREN
Og her; hos mig! (opp mod Døren) Herud, kjære Barn!
RAGNA
viger sky tillbage
O, nej, nej; her er saa mange Mennesker!
KAMMERHERREN
Ingen Undseelse; hvad kan De for det, som er hændt?
KANDIDAT HELLE
Herr Kammerherre, hun er hjemløs nu.
HIS: 237
KAMMERHERREN
Hvad? Du? I din Alder; – hvilken Lettsindighed!
LUNDESTAD
Spillet er tabt, Herr Stensgaard.
STENSGAARD
Saa? (højt) Nej, nu skal jeg supplere Listen, Herr Daniel Hejre! En Meddelelse, mine Herrer; ogsaa jeg har naaet en Havn.
KAMMERHERREN
Hvorledes?
STENSGAARD
Man spiller dobbelt Spil; man skjuler sine sande Hensigter, naar det behøves. Jeg anser det for tilladeligt, naar det sker i Almenvellets Tjeneste. Min Livsgjerning ligger afstukken foran mig, og den gaar mig for alting. Min Virksomhed er viet till dette Distrikt; en Ideernes Gjæring er her at bringe Klarhed i. Men det Værk magtes ikke af en Lykkejæger. Sognets Mænd maa slutte sig om en af sine egne. Derfor har jeg nu bundet mig fast og uløseligt
Almenvellets Tjeneste. Min Livsgjerning ligger afstukken foran mig, og den gaar mig for alting. Min Virksomhed er viet till dette Distrikt; en Ideernes Gjæring er her at bringe Klarhed i. Men det Værk magtes ikke af en Lykkejæger. Sognets Mænd maa slutte sig om en af sine egne. Derfor har jeg nu bundet mig fast og uløseligt 1.utg: 211
till Interesserne her, – bundet mig med Hjertets Baand. Har jeg vakt Misforstaaelse hos nogen, saa maa det tillgives. Ogsaa jeg er forlovet.
KAMMERHERREN
De?
FJELDBO
Forlovet!
HIS: 238
DANIEL HEJRE
Bevidnes.
KAMMERHERREN
Men hvorledes –?
FJELDBO
Forlovet? Med hvem?
LUNDESTAD
Det er da vel aldrig –?
STENSGAARD
FJELDBO
Med Madam Rundholmen!
KAMMERHERREN
Landhandlerens Enke?
LUNDESTAD
Hm. Ja saa!
KAMMERHERREN
Men jeg løber surr i alt dette. Hvorledes kunde De da –?
HIS: 239
LUNDESTAD
Han har gode Gaver.
KAMMERHERREN
Naa, kom ind, Aslaksen! Vil De ogsaa gratulere?
STENSGAARD
Siden; De kan vente udenfor.
ASLAKSEN
Nej, Død og Plage, jeg maa sige Dem –
STENSGAARD
Hold Deres Mund! Hvad er dette her for Paatrængenhed? – Ja, mine Herrer, saa forunderlige er Skjæbnens Veje. Distriktet og jeg trængte till et fast og varigt Baand imellem os; jeg traf en moden Kvinde, som kunde skabe mig et Hjem. Nu har jeg kastet Lykkejægerhammen, og her har I mig i eders Midte, som den jævne Folkets Mand. Tag mig. Jeg er rede till at staa eller falde paa enhver Post, hvor eders Tillid maatte stille mig.
Lykkejægerhammen, og her har I mig i eders Midte, som den jævne Folkets Mand. Tag mig. Jeg er rede till at staa eller falde paa enhver Post, hvor eders Tillid maatte stille mig.
LUNDESTAD
Han har vundet.
PIGEN
Madam Rundholmen –
DE OMSTAAENDE
Madam Rundholmen?
KAMMERHERREN
Hvad hun?
PIGEN
Madam Rundholmen staar udenfor med sin Kjæreste –
DE FLESTE
i Munden paa hverandre
Kjæreste? Madam Rundholmen? Men hvorledes –?
STENSGAARD
Hvilken Snakk!
ASLAKSEN
Ja, jeg sagde Dem jo –
KAMMERHERREN
mod Døren
Herind; herind!
Bastian Monsen med Madam Rundholmen under Armen fra Baggrunden; almindeligt Røre.
MADAM RUNDHOLMEN
Men jeg maatte rigtig opp og vise Dem og Frøkenen min Kjæreste.
KAMMERHERREN
Ja, ja, – De er jo bleven forlovet; men –
THORA
Men vi vidste ikke –
STENSGAARD
till Aslaksen
Men hvorledes er det dog –?
ASLAKSEN
Jeg havde saa meget i Hodet igaar; saa meget at tænke paa, mener jeg –
STENSGAARD
Men hun fik jo mit Brev, og –
ASLAKSEN
Nej, hun fik Bastian Monsens; her er Deres.
STENSGAARD
Bastians? Og her –? (kaster et Øje paa Udskriften, krammer Brevet sammen og putter det i Lommen) O, De forbandede Ulykkesfugl!
HIS: 242
MADAM RUNDHOLMEN
DANIEL HEJRE
till Lundestad
Hvor glubsk hun ser paa ham, De!
KAMMERHERREN
Det vil han visst, Madam Rundholmen; men vil ikke De gratulere Deres tillkommende Svigerinde?
MADAM RUNDHOLMEN
Hvem?
THORA
Ragna; hun er ogsaa bleven forlovet.
BASTIAN
Du, Ragna?
MADAM RUNDHOLMEN
Ja saa? Ja, min Kjæreste sagde jo, at en viss en gik paa Frierfødder. Till Lykke begge to; og velkommen i Familjen, Herr Stensgaard!
FJELDBO
Nej, nej; ikke ham!
KAMMERHERREN
HIS: 243
MADAM RUNDHOLMEN
Frøkenen! Naa; saa havde Lundestad Rett alligevel! Gratulerer, Frøken; gratulerer, Herr Sagfører!
MADAM RUNDHOLMEN
Hvad?
FJELDBO
Doktor; det er mig.
MADAM RUNDHOLMEN
Nej, nu ved jeg hverken ud eller ind!
KAMMERHERREN
Men nu ved jeg først baade ud og ind!
STENSGAARD
Undskyld; en nødvendig Forrettning –
LUNDESTAD
Hvilket andet?
KAMMERHERREN
Ikke Lykkejæger; men det andet –
HIS: 244
STENSGAARD
KAMMERHERREN
Et Ord, saa godt som ti, Herr Sagfører Stensgaard! Et Ord, – et Ord, som længe har ligget mig paa Hjertet –
KAMMERHERREN
efter ham
Rodhugger!
STENSGAARD
Farvel; farvel! (ud i Baggrunden)
KAMMERHERREN
kommer nedover igjen
Nu er Luften ren, mine Venner!
BASTIAN
Og Kammerherren lægger ikke mig till Last, hvad der er hændt hjemme?
BASTIAN
Jeg har heller ingen Del i det.
SELMA
som under det foregaaende har lyttet ved den øverste Dør tillhøjre
HIS: 245
KAMMERHERREN
Selma! Du! Du beder for ham? Du, som iforgaars –
SELMA
Ja, over at han kan; men han skal ikke faa Lov till det.
Selma ud igjen tillhøjre.
VÆRKSFORVALTER RINGDAL
fra den forreste Dør tillhøjre
Her er Afskedsansøgningen.
KAMMERHERREN
Takk; men istykker med den.
RINGDAL
Istykker?
KAMMERHERREN
Ja, Ringdal; det er ikke paa den Maade. Jeg kan sone alligevel; Alvor og Gjerning –
ERIK BRATTSBERG
med Selma fra Højre
Har du Tillgivelse for mig?
HIS: 246
KAMMERHERREN
rækker ham Vexlen
Jeg tør ikke være ubarmhjertigere end Skjæbnen.
ERIK BRATTSBERG
Faer! Endnu idag skal jeg standse med min Forrettning, som er dig saa meget imod.
FLERE AF GJÆSTERNE
Hvad? De, Herr Kammerherre?
DANIEL HEJRE
Du, højstærede?
KAMMERHERREN
LUNDESTAD
KAMMERHERREN
De! Virkelig?
Takk, Lundestad! De er dog den gamle! De svigter ikke!
KAMMERHERREN
Se, det er, som det skal være; nu kommer alting i sin rette Gjænge igjen. Men hvem er igrunden Skyld i alt dette?
FJELDBO
Ja, De, Aslaksen, De maa kunne gjøre Rede for –?
FJELDBO
Men det Brev, som –?
ASLAKSEN
KAMMERHERREN
nærmere
Hvilket? Hvad; hvad?
HIS: 248
ASLAKSEN
Pressen, Herr Kammerherre!
ASLAKSEN
Nej, men, Herr Kammerherre –
KAMMERHERREN
ASLAKSEN
De skal gjerne faa tyve, Herr Kammerherre!
KAMMERHERREN
RINGDAL
Nej, men hvad hører jeg! Deres Datter forlovet!
KAMMERHERREN
Ja, hvad siger De till det?
RINGDAL
Velsignet, siger jeg! Men naar skede det?
HIS: 249
FJELDBO
hurtigt
Aa, det skal jeg siden –
KAMMERHERREN
Samme Dag, som lille Frøken Ragna –
THORA
Faer, Faer; har du vidst –?
KAMMERHERREN
Ja, mine kjære; jeg har vidst det den hele Tid.
FJELDBO
O, Herr Kammerherre –!
THORA
Men hvem har –?
KAMMERHERREN
FJELDBO
Saa forstaar jeg Deres Adfærd –
HIS: 250
KAMMERHERREN
Ja, De, som kunde gaa her og tie.
FJELDBO
Vilde det have nyttet, om jeg havde talt før idag?
KAMMERHERREN
De har Rett, Fjeldbo; det mellemliggende maatte till.
Ja, tie kan du. Alt dette med Stensgaard; – hvorfor fik jeg ingenting at vide?
FJELDBO
De afbrydes af Madam Rundholmen.
DANIEL HEJRE
till Kammerherren
KAMMERHERREN
Det fornøjer mig.
HIS: 251
DANIEL HEJRE
Og du vil selv indse, – de mange løbende Forrettninger –
KAMMERHERREN
Vel, vel, min gamle Ven; jeg kan godt vente.
MADAM RUNDHOLMEN
till Thora
PIGEN
fra Venstre
Bordet er dækket.
KAMMERHERREN
Naa, saa tager De vel allesammen tilltakke. Herr Gaardbruger Lundestad, De sidder hos mig; og De ogsaa, Herr Typograf Aslaksen.
RINGDAL
Jo, her vil rigtignok blive Stoff till Skaaler!
DANIEL HEJRE
Ja; og det er vel neppe ubeskedent, om en Olding forbeholder sig Skaalen for de kjære fraværende.
LUNDESTAD
En fraværende kommer igjen, Herr Hejre.
DANIEL HEJRE
Sagføreren?
HIS: 252
LUNDESTAD
FJELDBO
Om ti–femten Aar? Ja, men da kan han ikke staa i Spidsen for de unges Forbund.
DANIEL HEJRE
FJELDBO
Ja, hvorom alting er, – vort Forbund skal bestaa baade gjennem unge og tvivlsomme Dage. Og det skal vedblive at være de unges Forbund. Da Stensgaard stiftede sin Forening og løftedes paa Folkets Skuldre under
Frihedsdagens Jubel og Rus, da sagde han: med de unges Forbund er et Forsyn i Pagt! For vort Vedkommende tænker jeg selv Theologen der tør lade det Ord gjælde.
hvorom alting er, – vort Forbund skal bestaa baade gjennem unge og tvivlsomme Dage. Og det skal vedblive at være de unges Forbund. Da Stensgaard stiftede sin Forening og løftedes paa Folkets Skuldre under
Frihedsdagens Jubel og Rus, da sagde han: med de unges Forbund er et Forsyn i Pagt! For vort Vedkommende tænker jeg selv Theologen der tør lade det Ord gjælde.
HIS: 253
KAMMERHERREN
LUNDESTAD
Aa, Gud bedre os; Englene, de har nok været saa middels.
ASLAKSEN
Ja, det ligger i de lokale Forholde, Herr Lundestad!
Teppet falder.
1.utg: [226]
